Sko efterlades på Fælleden for at vise landsbyernes modstand mod lukning af landbyskoler. Genrefoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Sko efterlades på Fælleden for at vise landsbyernes modstand mod lukning af landbyskoler. Genrefoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Landbyer står sammen:

Sko-protest mod skolelukninger

Med masser af efterladte sko, bannere og protestsange håber skolebestyrelserne og foreningerne bag #BevarLandsbyskolerne at råbe politikerne op, så landsbyskolerne ikke ofres i en ny skolestruktur

Af
Grethe Bo Madsen

skolestruktur I dag, onsdag 10. juni, er det sidste chance for at komme med input til den politikernes arbejde med en ny skolestruktur i Skanderborg kommune. I aften klokken 19.00 mødes byrødderne på fælleden for at tage hul på forhandlingerne, og det vil skolebestyrelserne og foreningerne bag #BevarLandsbyskolerne benytte til et sidste opråb til politikerne om at skåne landsbyskolerne.

#BevarLandsbyskolerne har på sociale medier og i omdelte flyers opfordret borgerne i kommunens landsbyer til fra kl. 14-18 i dag at møde op på Fælleden og efterlade et par gamle sko som symbol på deres modstand mod en lukning af landsbyskoler.

"Det handler om, at politikerne i Skanderborg Kommune for at spare penge arbejder på en ny skolestruktur, hvor mange landsbyskoler skoler risikerer at lukke. Det har fået samtlige landdistrikter i kommunen på barrikaderne. For vi mener vi ikke, at centralisering af folkeskolerne er løsningen. Det giver hverken bedre eller billigere skoler, men afvikler til gengæld vores blomstrende landsbysamfund, som er hjemsted for en tredjedel af kommunens indbyggere," forklarer en af initiativtagerne til sko-demonstrationen, Ida Gundersen fra Bjedstrup.

Se flere detaljer om sko-eventet her: facebook.com/events/1348175272036736/

Publiceret 10 June 2020 11:20