Lærke Lilholt, skolebestyrelsesformand på Bjedstrup Skole, frygter, at politikerne har fået oplyst misvisende tal for udgifterne per elev på skolen og at det vil stille skolen dårligt, når forhandlingerne om en ny skolestruktur for alvor tager fart i. Pressefoto

Lærke Lilholt, skolebestyrelsesformand på Bjedstrup Skole, frygter, at politikerne har fået oplyst misvisende tal for udgifterne per elev på skolen og at det vil stille skolen dårligt, når forhandlingerne om en ny skolestruktur for alvor tager fart i. Pressefoto

Vildledende tal i arbejdet med ny skolestruktur

Skolebestyrelsen på Bjedstrup Skole er bekymrede for, om politikerne bruger de rigtige tal i forbindelse med beslutningerne omkring den nye skolestruktur

Af
Grethe Bo Madsen

Medlemmerne af Undervisnings- og Børneudvalget har fået udleveret vildledende tal i forbindelse med arbejdet op til fastlæggelsen af ny skolestruktur.

Det mener skolebestyrelsen på Bjedstrup Skole, som frygter, at de udleverede tal tegner et misvisende billede af virkeligheden på Bjedstrup Skole, og at det i yderste konsekvens vil være fatalt for skolen i puslespillet om den nye skolestruktur.

Vi oplever ganske enkelt en helt anden virkelighed. Vi oplever netop, at forældrene bakker op om skolen, og har endda oplevet, at forældre ude fra vælger vores helt unikke skole til

Lærke Lilholt, skolebestyrelsesformand på Bjedstrup Skole

Medlemmerne af Undervisnings- og Børneudvalget fik på deres møde 3. juni udleveret et såkaldt faktaark over prisen per elev på kommunens skoler.

I alt 101.000 kroner koster en elev på Bjedstrup Skole ifølge det interne faktaark, men i virkeligheden er tallet kun 77.000 kroner per elev beregnet ud fra den nye tildelingsmodel, der træder i kraft til august, oplyser formand for skolebestyrelsen på Bjedstrup Skole, Lærke Lilholt.

De misvisende tal frustrerer formanden:

"I arbejdet med en reform, der skal tegne kommunens folkeskoler i fremtiden, bør kommunen i sagens natur benytte de relevante tal. Allerede i marts gjorde vi dem opmærksomme på, at de bruger forkerte tal for vores skole. At de ikke har fået fejlen rettet er et kæmpe problem, når skolens fremtid er på spil," konstaterer hun siger hun.

Stor tilslutning

At kommunens beregninger er forkerte skyldes, at de er baseret på forkerte tal. For eksempel tager de udgangspunkt i, at kun 73 procent af forældrene vælger Bjedstrup Skole til, mens tallet ifølge skolebestyrelsesformanden er 89 procent.

Desuden forudsætter kommunens tal, at der vil ske en netto fraflytning på 3-5 elever per år til andre skoledistrikter. Virkeligheden er derimod, at der i år er flyttet to elever til, påpeger Lærke Lilholdt.

"Vi oplever ganske enkelt en helt anden virkelighed. Vi oplever netop, at forældrene bakker op om skolen, og har endda oplevet, at forældre ude fra vælger vores helt unikke skole til," understreger hun.

Lærke Lilholt bliver bakket op af Mikkel Schwab, der er formand for Liv i Landsbyerne, en sammenslutning af landsbyerne Alken, Bjedstrup, Boes, illerup og Svejstrup.

"I en situation hvor politikerne overvejer, hvorvidt Bjedstrup Skole skal bestå eller ej, er det forstemmende, at beslutningstagerne har et såkaldt faktaark, hvor beløbet per elev er 24 procent højere end det reelle tal. Det giver ganske enkelt et forkert beslutningsgrundlag," mener han.

"Vi har sendt dem de rigtige tal, og nu håber vi, at de sætter sig ned og læser dem."

Publiceret 10 June 2020 19:00