Voerladegård Borgerforenings formand, Brian Madsen, modtog prisen på vegne af foreningen. Pressefoto

Voerladegård Borgerforenings formand, Brian Madsen, modtog prisen på vegne af foreningen. Pressefoto

Jubel i Voerladegård:

Kåret til Årets Landsby 2020

Det blev en fest for de få, da Voerladegård blev "overrasket" med taler, flag, blomster og sommerregn

hæder Landsbysamvirket har kåret Voerladegård som årets Landsby 2020 og prisen, der følger med titlen var planlagt til at blive overrakt i forbindelse med Voerfesten her i juni. Men som alle andre festligheder er også Voerfesten aflyst, og derfor skulle der tænkes i alternative baner.

Derfor bankede Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets formand Tage Nielsen sammen med formand for Landsbysamvirket Knud Erik Elmann Jensen torsdag i sidste uge på døren hos Brian Madsen, der udover er bo og drive egen virksomhed i Voerladegård også er formand for Voerladegård Borgerforening.

Brian Madsen fik overrakt en buket blomster af Tage Nielsen, der holdt en lille tale, hvori han pegede på, at landsbyen bruger enhver lejlighed til positivt og strategisk at brande Voerladegård.

"Landsbyerne er rigtig vigtige i Skanderborg Kommune. Der bliver skrevet og sagt masser om landsbyerne i forbindelse med skolestruktur debatten, og jeg synes, det er fantastisk at læse og høre om, hvor vigtigt skolerne og landsbylivet er for jer," konstaterede udvalgsformanden.

Knud Erik Elmann Jensen overrakte en gavecheck på 5000 kroner. Ifølge Brian Madsen skal de penge bruges til at få indgraveret byens vision - Tryghed, Natur og Fællesskab - på en stor sten, der blev fundet i forbindelse med det store kloakseparerings-arbejde, der foregår netop nu.

Publiceret 08 June 2020 18:00