Sådan kunne et kommende bofællesskab i Alken komme til at se ud.

Sådan kunne et kommende bofællesskab i Alken komme til at se ud.

Alken Borgerforening:

Vigtigt at vi kan følge med

Af
Claus Sonne

Får Alken tilført 53 nye boliger i form af et såkaldt generationsfællesskab, vil det dels betyde flere børn en trængt skole, flere brugere af toget gennem byen og flere kunder hos købmanden. Men hvor meget kommer 'tilgangen' til at ændre det lille lokalsamfund?

Det er nogle af de skibe, der er sat i søen i forbindelse med Fabulas' ønske om at opføre det nævnte generationsfællesskab. Og hvad gør man så som borgerforening?

"Vi forholder os neutrale," fortæller Julie Abildgaard, formand for Alken Borgerforening, og fortsætter:

"Processen med byggeriet begyndte i 2019 med et borgermøde, og jeg tror, at der er nogenlunde lige mange, der er for og imod. Borgerforeningens indspark i debatten er, at vi har opfordret kommunen til, at byggeriet, hvis det bliver til noget, laves i etaper, så vi får tid til at sluse nytilflytterne ind i samfundet. Vi vil gerne have flere folk i Alken, men det bliver svært at rumme et meget stort antal på en enkelt gang."

Publiceret 29 May 2020 18:15