Jacob Køhn Andersen, provst for Skanderborg Provsti

Jacob Køhn Andersen, provst for Skanderborg Provsti

Kirkeklumme:

Mærkedage

I søndags havde vi bryllupsdag. Min kone og jeg. Jeg læste det på Facebook

Af
Jacob Køhn Andersen

provst for Skanderborg Provsti

Klumme I søndags havde vi bryllupsdag. Min kone og jeg. Jeg læste det på Facebook, men retfærdigvis vil jeg sige, at jeg faktisk havde en fornemmelse af at det godt kunne være den dag. Det er ærgerligt, men jeg er ikke så god til datoer, som min kone er. Hun kan også huske alle menneskers fødselsdage, selv fjerne afdøde slægtninges. Mens jeg har svært nok ved at huske børnenes. Jeg glemmer nu aldrig det år, hun glemte min.

Det er forskelligt, hvad vi er gode til at huske. Jeg tror, det er noget biologisk. Nogen er fantastiske til at huske fødselsdage, andre kan kongerækken og atter andre kan huske alle folks navne. Hvis bare de har hilst på dem engang, ved en tilfældig lejlighed.

Jeg er dårlig til det hele. Desværre. For det kan gøre tilværelsen temmelig vanskelig fra tid til anden. Til gengæld er der andre ting, jeg er rigtig god til at huske, men uheldigvis er det ikke noget, der har den store betydning. Og formentlig heller ikke noget, andre end jeg selv kan have glæde af.

Heldigvis er jeg blevet præst. I kirken følger vi den samme kalender hvert år. Og de vigtigste dage har oven i købet navne, så man ikke så let glemmer, hvad dagene handler om.

Man skal være forsigtig med at rense ud i den fælles hukommelse, for det kan ende med, at man ikke kan huske noget som helst

Mærkedage. Helligdage. Det er på en måde vores fælles hukommelse. For eksempel er det de færreste, der behøver slå op i et leksikon for at gætte, hvad Kristi himmelfarts dag handler om. De fleste er sikkert også ligeglade, men fordi dagen hedder, som den hedder, så kan de ikke blive helt fri for at huske dagen.

Det er for resten torsdag i denne uge. Kristi himmelfarts dag. Og skønt mange givetvis kan have deres tvivl om fortællingen om himmelfarten, så bliver det langt overskygget af den helt særlige glæde dagen bringer med sig. I form af en nærmest selvskreven fridag om fredagen.

I den katolske kirke har man også en masse helgendage. Det synes vi er noget pjat. Men man skal være forsigtig med at rense ud i den fælles hukommelse, for det kan ende med, at man ikke kan huske noget som helst.

Det stikker dybere, end man skulle tro. Det kræver mange års repetition og også et vist indhold at stable en fælles mærkedag på benene. Det skal på en eller anden måde også komme os ved. Det er mildest talt tankevækkende, at det er gået så godt med at lancere J-dagen (frigivelsen af julebryggen) i den folkelige bevidsthed, mens det vist er de færreste, der kender Europadagen. Det var den 9. maj. Jeg måtte slå det op. Men jeg er jo heller ikke så god til datoer.

De fleste andre mærkedage, som er opfundet i nyere tid, har ingen særlig betydning. Personligt kan jeg dog huske både den 1. maj og hestens fødselsdag helt tilbage fra min barndom. Jeg fik dog aldrig helt styr på sidstnævnte.

Nuvel, man må være selektiv i forhold til, hvilke dage, man husker. Da min kones fødselsdag endnu ikke er blevet opkaldt efter hende, så vil jeg arbejde på at huske den uden hjælpemidler. Og skulle det glippe et enkelt år, så kan jeg altid sige, hvad sandt er – at det er utroværdigt, at hun skulle være blevet et år ældre.

Publiceret 24 May 2020 08:00