Piphusene giver både læ for regn og vind, og hjælper med at holde afstand. Og så er de med til at skabe liv på Ry Bytorv. Foto: Per Bille

Piphusene giver både læ for regn og vind, og hjælper med at holde afstand. Og så er de med til at skabe liv på Ry Bytorv. Foto: Per Bille

Værdig installerer piphuse

En længe planlagt ide viser sig at være lige i øjet i en coronatid

Af
Grethe Bo Madsen

Anne og Per Bille er kendt for at være både foretagsomme og yderst kreative.

Hen over weekenden har de opstillet fire piphuse – til store pippere – på arealet udenfor butik Værdig i Ry.

"Det startede med, at jeg efterlyste nogle kaffekasser, man kunne sidde i udenfor og nyde sin kaffe i læ for vind og regn. I Pers hoved blev det til pipkasser. De har været undervejs et stykke tid, og passer helt perfekt til en corona-genåbning, hvor vi stadig skal huske at holde afstand," forklarer Anne Bille, indehaver af Værdig.

De er en prøveballon. Så må vi se, om fok synes, det er en god ide

Værdig er tilbage på fuld åbningstid og ønsker med pipkasserne at sende et signal til byen om, at man gerne vil støtte op om byen og de fælles initiativer.

"Vi har fulgt Mette Frederiksens anvisninger og åbnet en dør på klem i takt med hende. Nu glæder vi os rigtig meget til at kaffebaren også kan åbne op igen, så vi kan få lidt af café-stemningen tilbage."

Hvor længe pipkasserne bliver stående, har "Billerne" ikke taget stilling til endnu.

"Torvet skriger på mere liv, men der blæser altid. Nu prøver vi med pipkasserne at skabe et sted, hvor der er læ, og hvor folk kan slå sig ned. De er en prøveballon. Så må vi se, om fok synes, det er en god ide."

Publiceret 21 May 2020 11:30