Ja, Martin, den er god nok: Økonomiudvalget har sagt ja til at låne Smukfest 5 mio. kr., efter at festivalen sagde 'saveus'. Foto: Mike Madsen

Ja, Martin, den er god nok: Økonomiudvalget har sagt ja til at låne Smukfest 5 mio. kr., efter at festivalen sagde 'saveus'. Foto: Mike Madsen

Smukfest får lån – men skal stille sikkerhed

Et næsten enigt Økonomiudvalg giver festivalen et lån på 5 mio. kr.

Af
Claus Sonne

Godt nok mangler den endelig blåstempling fra Byrådet, men det er sikkert og vist, at Skanderborg Kommune yder Skanderborg Festivalklub et lån på 5 mio. kr. for at afbøde et underskud på 58,5 mio. kr. efter den aflyste 2020-udgave af Smukfest.

Bort set fra Martin Frausing Paulsen (DF), der tog forbehold over for beslutningen, har et enigt Økonomiudvalg sagt ja til forespørgslen fra festivalklubben, der dog skal stille sikkerhed for det rentefri lån. Hvilken type sikkerhed er endnu ikke fastlagt.

"Når vi som kommune siger, at festivalen er særdeles vigtig for os, er vi også nødt til at sætte handling bag ordene i en situation som denne," siger borgmester Frands Fischer (S) og fortsætter:

"Jeg synes, at henvendelsen fra Festivalklubben er sober. Og jeg hæfter mig ved, at festivalen, hvis overskuddet efter næste års festival bliver større end de forventede 7,8 mio. kr., vil betale lånet hurtigere tilbage end de fem år, løbetiden er."

Frands Fischer peger også på festivalens rolle i lokalsamfundet.

"Vi har lokale foreninger, der tjener 6-7 mio. kr. ved at hjælpe på festivalen. Mangler de penge, kan vi som kommune stå med et problem."

Publiceret 20 May 2020 14:05