Sarah Iversen har modtaget telefonisk rådgivning og været glad for sit forløb. Pressefoto

Sarah Iversen har modtaget telefonisk rådgivning og været glad for sit forløb. Pressefoto

Et tilbud til corona-udsatte rygere:

Rygestop på afstand

Det kommunale Sundhedscenter i Skanderborg tilbyder telefonisk rådgivning

Som noget nyt tilbyder Det kommunale Sundhedscenter i Skanderborg nu både individuelle, telefoniske rygestopforløb og online holdforløb. På den måde kan alle, der ønsker at lægge tobakken på hylden, stadig få hjælp og rådgivning hjemmefra. De to nye tiltag er sat i værk for at give en hjælpende hånd til alle, der ønsker at stoppe med at ryge på trods af eller som følge af coronasituationen.

På det seneste er det kommet frem, at rygere er særligt udsatte, hvis de bliver smittede med corona, og ifølge Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, peger studier på, at rygere har omkring dobbelt så stor risiko for at få alvorlige symptomer, blive indlagt og i værste fald dø af covid-19.

Ifølge Tove Tranæss Voss, afdelingsleder i Det kommunale Sundhedscenter, der står bag de nye rygestoptilbud, er det bedste, man kan gøre, at komme på et rygestophold, hvor man kombinerer rådgivning med socialt støtte fra en gruppe og rygestopmedicin. Her mangedobler man sin chance for at blive røgfri. Hun påpeger, at man på både telefoniske forløb og online forløb, som dem der nu udbydes i Skanderborg Kommune, vil kunne få en masse viden og støtte, som kan lede én godt igennem et rygestop.

Publiceret 15 May 2020 07:00