Astrid Francisca Jacobsen fra 3.y på Skanderborg Gymnasium håber på et mirakel, så hun og hendes klassekammerater kan komme til at gennemføre studenterkørslen hjem til alle forældre. Foto: Grethe Bo Madsen

Astrid Francisca Jacobsen fra 3.y på Skanderborg Gymnasium håber på et mirakel, så hun og hendes klassekammerater kan komme til at gennemføre studenterkørslen hjem til alle forældre. Foto: Grethe Bo Madsen

Det forsømte forår:

"Det skulle jo være den bedste tid i vores liv"

Oliver og Astrid betaler sammen med tusindvis af andre unge en høj pris for at bekæmpe corona. Det, der skulle være deres livs forår, løber ud i sandet

Af
Grethe Bo Madsen

Mens den norske sundhedsminister Bent Høie mandag i sidste uge holdt en rørende tale, hvori han takker Norges ungdom for indsatsen under coronakrisen, så må de unge i Danmark i samme uge lægge kind til en verbal lussing fra faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, der mener, danske unge skal tage en snak med deres samvittighed.

De unge herhjemme er stort set ikke blevet adresseret under coronakrisen, selvom en stor del af dem oplever, at det, der skulle være kulminationen på deres skoletid, nu er ved at løbe ud mellem fingrene på dem. Og nej, selvfølgelig dør man ikke af det, men derfor må man godt være skuffet og rase over, at alt det, man havde glædet sig til, nu er aflyst.

UgeBladet har talt med to af dem, der om kort tid lægger en lang skoletid bag sig. Astrid Francisca Jacobsen som STX-student fra Skanderborg Gymnasium, og Oliver Breum Sylvester som HHX-student fra SCU.

Træls med aflyst gallafest

"Det har virkelig været mærkeligt. Det er jo en helt masse af det, vi har gået og set frem til de sidste tre år, som nu bliver aflyst. Selve det at vi havde undervisning hjemme betød ikke så meget, for det faldt på et tidspunkt, hvor vi arbejdede med en stor skriftlig opgave. Men at gallafesten blev aflyst, det var godt nok træls," fortæller Astrid.

"Selvfølgelig kan jeg godt forstå det, og jeg havde også set det komme. Men jeg er ked af, at jeg ikke kommer til at opleve lige netop den fest. Selvom jeg har prøvet at danse lanciers i 1. og 2. g, så er det jo ikke det samme, som i 3. g, hvor festen også er det tidspunkt, hvor vi har forældrene med og spiser sammen med dem og lærerne. Og selvfølgelig også fordi, det er der, vi er midtpunktet," tilføjer hun.

I forhold til eksamen synes Astrid det er fair, at man har valgt en drastisk beskåret udgave, for som hun konstaterer, så har de jo ikke været igennem et fuldt undervisningsforløb i 3. g.

Det, jeg frygter allermest, er, at vi ikke kommer ud og køre. Det er noget, vi alle sammen har set frem til i gennem alle tre gymnasieår, den helt store kulmination

"Det er fair nok, at vi skal op i noget og at det ikke er en total aflysning. Så må vi bare håbe, der også bliver skelet lidt til det, når vores årgang søger videre. Mange er jo bedre til at præstere til eksamen, og kunne have haft et bedre karaktergennemsnit."

Selv skal hun op i enten skriftlig bioteknologi eller matematik samt i en mundtlig eksamination af sit studieretningsprojekt.

"Føler mig snydt"

"Jeg håber, den mundtlige eksamen er til sidst, og at der kan få lov at være en lille gruppe af venner og familie til stede, når jeg får min hue på. Hvis ikke, så forsvinder alt det særlige omkring at blive student, føler jeg. Men selvfølgelig skal vi følge de henvisninger der er, og må der ikke være nogen med, så er det ikke noget at gøre ved det," konstaterer hun nøgternt.

"Det, jeg frygter allermest, er, at vi ikke kommer ud og køre. Det er noget, vi alle sammen har set frem til i gennem alle tre gymnasieår, den helt store kulmination. Det er nok noget af det værste, der kan ske, hvis det også bliver aflyst," understreger Astrid.

Men at gå glip af dimissionen med udleveringen af eksamensbevis og tale fra rektor, vil ifølge Astrid også være en skuffelse af dimensioner.

"Jeg har jo set, ja næsten mærket gennem huden, hvor glade og euforiske, studenterne er den dag. Det vil godt nok være en nedtur at gå glip af den store fælles afslutning med alle de andre klasser, men lærerne og med rektor," siger hun.

"Jeg ville sådan ønske, jeg kun gik i 2.g nu, for alting føles bare sådan som en kæmpestor fuser. Der er så meget, vi går glip af i år. Det er næsten ikke til at sætte ord på, hvor skuffende det føles. Jeg har hørt så mange sige, at studentertiden var den bedst i deres liv. Og når jeg hører det, så føler jeg med simpelthen bare så snydt. Det er sgu ikke bare 'herreste gud'. Det det skulle være den bedste tid i vores liv."

Farvel til traditionerne

Også Oliver har svært ved at finde lyspunkter i coronatiden. Til det sidste håbede han, at SCU's store gallafest kunne gennemføres, måske i forbindelse med dimissionen, men nej.

"I starten tænkte jeg ikke så meget over det. Det var fint nok med hjemmeundervisning, og jeg tænkte, at vi hurtig ville være tilbage på skolen. Vi var lige gået i gang med at øve lanciers. Men ret hurtigt stod det klart, at gallefesten ville blive aflyst. Jeg er med festudvalget i og har været med til at forberede gallafesten sidste år, og jeg har glædet mig helt vildt, til det blev min tur. Det er bare så ærgerligt.

Men ikke kun gallafesten er aflyst på SCU. Her har man nemlig også stolte traditioner for, at 3.g'erne på sidste skoledag uddeler en række nomineringer.

"Det er jeg rigtig ked af, at gå glip af. I det hele taget er der en masse traditioner, der ikke bliver til noget i år. Vi skulle have holdt fest med STX på Capri sidste skoledag til den lyse morgen, hvor vi så møder ind og får at vide, hvilke fag vi skal op i og får vores årskarakterer. Alt det er af lyst nu."

Det værste, mener Oliver, er usikkerheden i forhold til, hvordan skoleåret nu skal afsluttes.

Hvad bliver det næste

"Jeg tænker hele tiden: Nå, hvad er så det næste, der bliver aflyst.' Den virtuelle undervisning fungerede ikke så godt for mig. Jeg synes ikke, jeg fik det samme ud af det, som da jeg sad i klassen. Jeg er nervøs for, hvordan det kommer til at påvirke vores årskarakterer, som pludselig er blevet ret vigtige," konstaterer han.

Jeg synes, det er meget ærgerligt, at vi ikke skal op til eksamen. Jeg havde glædet mig til at få mulighed for at vise, hvad jeg kan

"Jeg synes, det er meget ærgerligt, at vi ikke skal op til eksamen. Jeg havde glædet mig til at få mulighed for at vise, hvad jeg kan. Jeg står tilbage lidt med følelsen af, at jeg ikke rigtig får færdiggjort min studentereksamen. Sådan en lidt tom fornemmelse," forklarer han.

"Jeg synes, vi allerede har misset rigtig mange af de milepæle, der hører med til at gå i 3.g og afslutte gymnasiet. Hvis vi nu heller ikke får en ordentlig dimission og studenterkørsel rundt til vores familier... Det er jo det, der definitiv afrunder de her tre år. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Coronakrisen kommer også til at påvirke Olivers sabbatår. Her skulle han have været i praktik i Spanien.

"Det var noget af det første, der blev aflyst. Jeg skulle have været i praktik hos en bilforhandler, men de aflyste ret hurtigt, da først coronavirus begyndte at sprede sig i Spanien."

Publiceret 07 May 2020 19:00