Borgmester Frands Fischer (S) er en marginalt gladere mand i dag, end da de første forslag til ny udligning blev præsenteret. Selvom den endelige udligningsreform lader Skanderborg beholde 12,2 mio. kr. mere, er det stadig en stor økonomiske udfordring, kommunen står overfor at finde en løsning på. Pressefoto

Borgmester Frands Fischer (S) er en marginalt gladere mand i dag, end da de første forslag til ny udligning blev præsenteret. Selvom den endelige udligningsreform lader Skanderborg beholde 12,2 mio. kr. mere, er det stadig en stor økonomiske udfordring, kommunen står overfor at finde en løsning på. Pressefoto

Udligningslussing er en realitet:

Skanderborg skal af med 42,8 mio. kr. i udligningslotteriet

Skanderborg skal aflevere 42,8 mio. kr. mere hvert år med den nye udligningsreform

Af
Grethe Bo Madsen

Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen præsenterede i formiddag aftalen om den nye udligningsreform, som regeringen samme med Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om. En model, der ifølge finansministeren skal sikre, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Uheldigvis for Skanderborg synes politikerne på Christiansborg, at smørhullet i Østjylland har meget brede skuldre.

Skanderborg skal nemlig med den nye udligningsmodel aflevere 42,8 mio. kr. mere hvert år, svarende til 683 kr. per borger. Det betyder, at kommunen skal hæve kommuneskatten med 0,35 pct., for at have lige så mange kroner at drive kommune for, som i dag, fremgår det af tal fra Social og Indenrigsministeriet.

I de første udkast til en ny udligningsmodel stod Skanderborg til en ekstra udligningsregning på 55. mio. kroner. Set med de briller er den endelige udligningsreform godt 12. mio kr. mere værd for Skanderborg.

Marginalt gladere

"Lige nu er udfordringen 12 mio. kr. mindre, end det, vi først blev præsenteret for, så jeg er en marginalt gladere mand i dag, end dengang," lyder det fra borgmester Frands Fischer (S), der dog stadig finder udligningsreformen uretfærdig i forhold til Skanderborg Kommune.

"Hvorfor skal Skanderborg med en høj kommuneskat bidrage til kommuner med en lav kommuneskat. De kan jo bare sætte skatten op. Vi kommer til at ramme det skrå skatteloft, hvis vi sætter skatten op med 0,35 pct. Det betyder, at de, der betaler topskat i dag, ikke kommer til at betale mere. Det gør kun dem, med små- og mellemindkomster. Det bliver dem, der kommer til at bære byrden. Det passer jo ikke rigtig med, at det er de brede skuldre, der skal bære mest," konstaterer borgmesteren.

Derfor er det heller ikke korrekt, når Social og Indenrigsministeriet i sin opgørelse har beregnet, at kommunen Skanderborg vil have samme beløb til rådighed til at drive kommune for, hvis kommuneskatten sættes op med 0,35 pct.

Kortet viser kommunernes bidrag som procent af deres beskatningsgrundlag. Kommuner med rødt skal bidrage mere, mens kommuner markeret med grønt skal modtage mere. Kilde: Social og Indenrigsministeriet

Kortet viser kommunernes bidrag som procent af deres beskatningsgrundlag. Kommuner med rødt skal bidrage mere, mens kommuner markeret med grønt skal modtage mere. Kilde: Social og Indenrigsministeriet

Uretfærdig model

"Nej. Vi får ikke pengene ind ved at sætte skatten op med 0,35 pct. Vi bliver en af de kommuner, der har færrest penge til at lave kommune for til vores borgere, og det mener jeg simpelthen ikke er retfærdigt," understreger han.

Lige nu er Skanderborgs økonomiske fremtid ifølge borgmesteren usikker. Dels er økonomien allerede i forvejen udfordret af de mange tilflyttere til kommunen. Dertil kommer udligningsreformen og udgifterne i kølvandet på covid-19, som man endnu ikke kender omfanget af.

"Når udligningsreformen bygger på så bred en aftale på tværs af midten på Christiansborg, så tænker jeg, det er et signal om, at reformen kommer til at stå ved magt i mange år. Når vi nu har sundet os, så er det vigtigt, vi får trukket i arbejdstøjet, og finder en løsning på udfordringerne," siger Frands Fischer, der peger på tre mulige veje, byrådet kan gå for at få tøjlet økonomien.

Fyr, spar eller sæt skatten op

"Vi kan begrænse posten til lønkroner - altså antallet af medarbejdere, vi kan finde yderligere besparelser på driftsbudgettet og så kan vi sætte skatten op," forklarer han.

"Da vi er en vækstkommune, så betyder en begrænsning af antallet af medarbejdere ikke nødvendigvis fyringer. Det handler i lige så høj grad om, at vi ikke kan ansætte alle dem, vi kunne ønske os, for at leve op til de nødvendige servicestandarder."

Publiceret 05 May 2020 16:00