Lone Löwenstein ser optimistisk på fremtiden, men der er stadig meget lang vej igen. Derfor er det vigtigt at blive ved med at minde folk om, hvor vigtigt det er, at de bruger de lokale butikker. Foto: Pernille Stougaard

Lone Löwenstein ser optimistisk på fremtiden, men der er stadig meget lang vej igen. Derfor er det vigtigt at blive ved med at minde folk om, hvor vigtigt det er, at de bruger de lokale butikker. Foto: Pernille Stougaard

Musikvideo:

Cityforening bag charmesang til kunderne

Den delvise genåbning er godt for de forretningsdrivende, der vejrer morgenluft, men krisen er stadig en udfordring

Af
Grethe Bo Madsen

I takt med at visse dele af Danmark er genåbnet, begynder der også at være flere kunder i butikkerne.

I Skanderborg kan Lona Löwenstein fra Mit Hjerterum godt mærke, at der langsom begynder at komme gang i hjulene igen. Men der er lang vej endnu, til vi er tilbage på niveauet fra før corona-virus gjorde sit indtog, understreger hun.

"Folk er forsigtige og holder stadig afstand, men jeg synes godt, man kan sige, at vi vejrer morgenluft. Der er flere mennesker i butikken og i Adelgade er der også flere andre butikker, der har valgt at genåbne. Jo flere butikker, der har åbent, des mere liv kommer der i bybilledet, og des bedre er det for os allesammen. Det starter en positiv spiral, og gør det lettere for os at holde hjulene i gang," siger hun.

Ikke alle klarer skærerne

"Vi er dog slet, slet ikke på samme niveau som før, Danmark blev lukket ned, men jeg tænker, det nok skal komme. Som butiksdrivende er det rigtig godt at høre kunderne sige, at de godt ved, det er vigtigt at støtte de lokale butikker særligt nu. For hvis ikke de husker at bruge os, så har det jo konsekvenser på den lange bane," konstaterer Lone Löwenstein.

Men coronakrisen sætter sit aftryk og har også tvunget butikker i knæ.

"Vi ser jo desværre nu, at der begynder at lukke butikker. Det er ikke alle, der klarer skærerne. Det er meget trist, men selvfølgelig bliver vi som by ramt af krisen præcis som alle andre byer."

Ideen til musikvideoen fik Lone Löwensteuin fra Mit Hjerterum, godt bakket op af Jens Juhl fra ChokoladeFabrikken. Foto: Grethe Bo

Ideen til musikvideoen fik Lone Löwensteuin fra Mit Hjerterum, godt bakket op af Jens Juhl fra ChokoladeFabrikken. Foto: Grethe Bo

Charmesang til kunderne

Som en del af Skanderborg Cityforening tog Lone Löwenstein i marts initiativ til en fælles musikvideo, der skal skabe opmærksomhed om den hårde tid, butikkerne går igennem lige nu. Videoen er frit efter Poul Krebs' sang 'Så'n nogen som os' og budskabet er ikke til at tage fejl af.

Se videoen herunder:

"Så'n nogen som os, har brug for noget støtte og den støtte havde vi tænkt skulle være jer," bliver der sunget af cityforeningens medlemmer, mens fotograf Pernille Stougaard har foreviget alle de deltagende.

"Den er blevet taget så positivt imod. Det har været meget vigtigt for os at vise, at vi kan stå sammen i den her alvorlige tid. Og budskabet er vi allesammen enige om: Husk nu at bruge os, hvis I vil bevare os," understreger Lone Löwenstein.

Publiceret 28 April 2020 11:30