Arkivfoto: Per Bille

Arkivfoto: Per Bille

Politiet rykkede ud til corona-overtrædelse på Himmelbjerget

Mandag i denne uge måtte en patrulje fra Sydøstjyllands Politi en tur forbi Himmelbjerget, fordi der var indløbet en anmeldelse om, at flere end 10 personer var samlet. Og det må man som bekendt ikke i disse tider. Patruljen fandt dog ikke noget ulovligt.

Politiets opgørelser ser således ud:

Anmeldelser opgjort den 6. april 2020

I døgnet er der registreret 15 anmeldelser

I forhold til krav om lukning er der i døgnet registreret 3 anmeldelser, der vedrører et spisested, en frisør og en Tattoo-shop. Der var imidlertid ikke hold i anmeldelserne, idet patruljen kunne konstatere, at stederne var lukket.

I forhold til forbud mod større forsamlinger har politikredsen det seneste døgn registreret 10 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af personer i Bauhaus, ved Himmelbjerget, på en skaterbane, ved Den Genfundne Bro, på en rasteplads, en legeplads, ved et ishus og i Skyttehuset i Vejle samt på en fodboldbane. Der er ikke konstateret overtrædelser af gældende lovgivning i de anmeldte forhold.

Der er ligeledes modtaget anmeldelser om utryghed og bekymring omkring smitte.

Der er ikke foretaget sigtelser i døgnet.

Anmeldelser opgjort den 7. april 2020

I døgnet er der registreret 26 anmeldelser

I forhold til krav om lukning er der i døgnet registreret 2 anmeldelser, der vedrører en frisør og en kosmetolog.

Der var ved patruljernes ankomst ikke konstateret overtrædelse af gældende lovgivning.

I forhold til forbud mod større forsamlinger registrerede politikredsen i døgnet 20 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af personer i en kælder, på et par legepladser, en genbrugsplads, på et par badebroer, ved et par ishuse, på et par p-pladser, ved en håndboldbane, ved en fodboldbane, ved en skole og andre steder i det frie rum. Der er ikke konstateret overtrædelser af gældende lovgivning i de anmeldte forhold.

Der er modtaget flere anmeldelser om andre forhold, heraf bl.a. anmeldelser om utryghed eller bekymring omkring smitte og i et tilfælde en anmeldelse om et opslag på Facebook om et forestående arrangement.

Der er ikke foretaget sigtelser i døgnet.

Publiceret 07 April 2020 18:00