Henrik Lund fra Zonemassage holdt inden påske videomøde med blandt andet Mette Frederiksen i anledning af coronokrise.

Henrik Lund fra Zonemassage holdt inden påske videomøde med blandt andet Mette Frederiksen i anledning af coronokrise.

Henrik holdt søndagsmøde med Mette Frederiksen og fire ministre

Henrik Lund fra Zonemassage i Skanderborg blev søndag eftermiddag spurgt til sine udfordringer mht. coronapandemien

Af
Claus Sonne

Der er med garanti mange erhvervsdrivende landet over, der går og ønsker sig, at de kunne fremlægge lige netop deres problem i forbindelse med cotonapandemien for statsminister Mette Frederiksen. Og netop den mulighed fik Henrik Lund, der sammen med sin hustru Eve driver Zonemassage på Adelgade sent søndag eftermiddag.

Henrik Lund var nemlig, sammen med ni andre erhvervsdrivende fra hele landet, inviteret til et viedomøde med Mette Frederiksen - samt finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup samt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Med på linjen var også Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation, samt Kim Simonsen, forbundsformand i HK.

De 10 erhvervsdrivende fik mulighed for at fortæller deres coronahistorie, og mens det gik rigtig godt for blandt andet en producent af køkkenlåger, så kunne folk fra turisme- og konferenceverden fortælle om svære kvaler. Dermed er de helt på linje med Henrik Lund.

Henrik Lund driver sammen med sin hustru Eve Zonemassage på Adelgade. Parret er hårdt ramt af coronakrisen.

Henrik Lund driver sammen med sin hustru Eve Zonemassage på Adelgade. Parret er hårdt ramt af coronakrisen.

"Vi er jo ramt 100 procent. Vi har simpelthen ingen indtægt, men skal stadig betale fuld husleje. Jeg har været gennem de støttemuligheder, der er oprettet i forbindelse med coronakrisen, men vi passer ikke ind i nogen af kasserne. Vi er jo både indehavere og lønmodtagere," fortalte Henrik Lund de lyttende, hvilket udløste en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup.

"Det lyder som om, at vi skal tænke over, om vi kommer helt ud til de små virksomheder. Jeg vil gøre mig nogle overvejelser om, hvordan vi bedst muligt får fortalt om de tilbud, der er," lød det fra Simon Kollerup.

Henrik Lund kunne også fortælle om manglende velvilje fra banken i forhold til at afhjælpe problemerne. Det fik Mette Frederiksen til at reagere.

"Vi følger nøje både banker og udlejere med en forvetning om, at de udviser samfundssind i en meget, meget svær situation," sagde statsministeren.

Det lykkedes aldrig Henrik Lund at finde ud af, hvorfor netop han, sammen med en frisør fra Kolding, var blevet udvalgt til at være talsmand for de allermindste virksomheder, men han er rigtig glad for at have fået tilbuddet.

"Det er SÅ vigtigt for os, at vi bliver hørt - og at der kommer en løsning. Vi har jo ikke den samme økonomiske buffer, som en stor virksomhed har, så vi bliver uden diskussion truet på vores eksistens af denne situation. Og det gælder rigtig mange, der driver samme type erhver som os. Jeg har talt mere flere, der er tæt på panik," siger Henrik Lund og roser Mette Frederiksen.

"Jeg er meget imponeret over, at hun og ministerne tager sig tid til at indkalde til et møde søndag eftermiddag. Det gør indtryk, at de gerne vil høre, hvad vi i en lille virksomhed i Skanderborg har af problemer i forbindelse med krisen," konstaterer han.

Publiceret 06 April 2020 18:30