Koordinator Sabrina Glisborg har fået ideen til at åbne telefonlinjen.

Koordinator Sabrina Glisborg har fået ideen til at åbne telefonlinjen.

Selvhjælp Skanderborgs telefonlinjer er åbne

Selv om det ikke er muligt at mødes er der stadig hjælp et hente hos Selvhjælp Skanderborg, der holder telefonlinjerne åbne for sårbare borgere under coronakrisen

hjælp Selvhjælp Skanderborgs mødeaktiviteter er foreløbig lukket ned på grund af Covid-19. Da organisationen ikke kan mødes fysisk længere,har man åbnet telefonlinjen ”en at tale med”. Telefonlinjen henvender sig til alle voksne borgere i Skanderborg kommune.

Til dagligt arbejder foreningen med selvhjælpsgrupper for børn, unge og voksne der befinder sig i en svær livssituation. Det kan være sorg, pårørende til alvorligt syge, kræftpatienter, skilsmisse, angst mm.

Foreningen vil fortsat gerne tilbyde muligheden for at den enkelte borger har nogen at tale, når livet er svært. Det er ikke terapi eller behandling, men en frivillig der er klar til at lytte og holde i hånd over telefonen.

Åbningstider

Telefonlinjen er et frirum hvor du kan dele alt i fuld fortrolighed. 'En at tale med' åbner 1. april på 23 62 80 02.

Linjen har åben mandag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10-14.

Der vil være mulighed for telefonsamtaler udenfor ovenstående åbningstid.

-vik

Publiceret 31 March 2020 18:30