Sydøstjyllands Politi har ikke haft brug for stopskiltet i forhold til overtrædelser af coronareglerne i de seneste dage. Arkivfoto

Sydøstjyllands Politi har ikke haft brug for stopskiltet i forhold til overtrædelser af coronareglerne i de seneste dage. Arkivfoto

12 x corona-anmeldelser til politiet: Ingen sigtelser

Sydøstjyllands Politi, der blandt andet dækker Skanderborg Kommune, har leveret en status over anmeldelser fra borgere, der mente, at de udstukne 'coronaregler' ikke blev overholdt. Der opgøres desværre ikke på de enkelte kommuner i politikredsen, så det vides ikke, om nedenstående er sket i Skanderborg Kommune.

Anmeldelser og sigtelser opgjort 30. marts

Krav om lukning, 2 anmeldelser, hvor en pub og et værtshus var anmeldt for at holde åbent.

Forbud mod større forsamlinger, 3 anmeldelser, hvor der blev anmeldt større forsamlinger af mennesker omkring lokaliteter i det frie rum, herunder ved en affaldsindsamling i en tennisklub, flere forsamlet på en BMX-bane, samt et større antal personer samlet ved et parkeringshus.

Der er ligeledes modtaget 1 anmeldelse, hvor hændelsen omhandler en besøgende, som ikke ville forlade et plejehjem. Pågældende var dog gået fra stedet ved politiets ankomst.

Tallene er opgjort for søndag kl. 7.00 til mandag kl. 7.00.

I de nævnte anmeldelser, som Sydøstjyllands Politi har modtaget det seneste døgn, har der i flere tilfælde været tale om misforståelser, eller også har der ved politiets ankomst ikke været nogen overtrædelse. Der er ikke foretaget nogen sigtelser.

Anmeldelser og sigtelser opgjort 31. marts

I forhold til kravet om lukning er der i politikredsen det seneste døgn ikke registreret anmeldelser.

I forhold til forbud mod større forsamlinger har politikredsen registreret 4 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af mennesker omkring lokaliteter i det frie rum, ved en isbar, på en legeplads og på 2 fodboldbaner. Ved patruljernes kontrol viste det sig, at forsamlingerne var på under 10 personer og der blev holdt den fornødne afstand mellem personerne.

Der er ligeledes modtaget 1 anmeldelse, hvor hændelsen omhandler større kø af biler ved åbning af genbrudsplads. Der foregik ved politiets ankomst ikke noget ulovligt.

Tallene er opgjort for mandag kl. 7.00 til tirsdag kl. 7.00.

Sydøstjyllands Politi er løbende i dialog med både borgere og virksomhedsejere i forbindelse med de tiltag, som regeringen har sat i værk for at mindske smittespredning i samfundet, og politiet ønsker ikke at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med.

Publiceret 31 March 2020 10:53