Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. Sådan lyder opskriften på den nye Netto-butik på Søtoften i Skanderborg, som åbner 2. april. Pressefoto

Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. Sådan lyder opskriften på den nye Netto-butik på Søtoften i Skanderborg, som åbner 2. april. Pressefoto

Netto åbner fremtidens discountbutik på Søtoften

2. april åbner der en ny Netto på Søtoften i Skanderborg med helt nyt koncept

skanderborg Nettos nye butik i Skanderborg er klar med et helt nyt butikskoncept: Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. For danskerne efterspørger både det sunde og det nemme.

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne vil møde, når de fra 2. april går på indkøb i deres lokale Netto.

Butikken åbner nemlig med Nettos helt nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

"Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere," fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto.

Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Linda Pedersen, og hun glæder sig meget til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

"Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod."

mj

Publiceret 27 March 2020 18:30