Mange udviser i øjeblikket stort samfundssind. Hjælp os med at sætte fokus på de dem og de positive nyheder. Foto: Grethe Bo Madsen

Mange udviser i øjeblikket stort samfundssind. Hjælp os med at sætte fokus på de dem og de positive nyheder. Foto: Grethe Bo Madsen

Hjælp os med at sætte fokus på de gode initiativer

Hvordan kæmper vi sammen og hjælper hinanden i denne svære tid? Giv os et praj, når I selv eller andre gør noget, der vækker glæde og smil

Af
Grethe Bo Madsen

coronakrise Vi er i en helt anderledes tid, som ingen af os har oplevet før. Dystre corona-nyheder fylder næsten hele nyhedsbilledet, og der er rigeligt at være bekymret over.

Midt i mørket er der dog også lyspunkter. Krisen har fået mange til at følge statsministerens og dronningens opfordringer om at udvise samfundssind.

Midt i al usikkerheden, karantænerne og hjemsendelserne, spirer der her i vores kommune en helt fantastisk fællesskabsånd, og ude i lokalsamfundene er der gang i en masse gode og positive initiativer.

Alle de positive initiativer vil vi gerne være med til at fortælle om. Både fordi det kan være til inspiration for andre, men også fordi vi gerne vil sprede nogle positive og glade historier i en tid, hvor der er meget fokus på dystre fremtidsudsigt.

Har I for eksempel gang i online yoga om morgenen. Træner i sammen virtuelt for at hold ejer i form. Synger i aftensang på altanerne, når solen går ned, eller holder i garden party med bål i hver jeres have. Så fortæl os om det.

Det kan også være, at du selv, eller nogen du kender, gør noget helt særligt for det fælles bedste og fortjener et ekstra skulderklap.

Skriv til os på redaktion@uge-bladet.dk (husk bindestregen), ring til en af os journalister eller brug formularen herunder.

Pas på hinanden derude.

Publiceret 24 March 2020 08:00