Bloms næsten lukket helt ned: Politiet kom og tjekkede

Alle storcentre skal lukke.

Sådan lød det tirsdag aften fra statsminister Mette Frederiksen, og beslutningen rammer også ud over Bloms i Skanderborg.

En rundtur onsdag kl. 10 viste, at kun Føtex og Skanderborg Apotek, der begge har lov til at holde åbent, havde slået dørene op. Til tilfredshed for to betjente fra Sydøstjyllands Politi, der var mødt op for at tjekke.

"Der er ikke noget at komme efter," lyder det fra betjentene.

Centermanager Flemming Enghave kontaktede tirsdag aften alle butikkerne i Bloms og orienterede dem om situationen.

"Selvfølgelig retter vi ind," siger Enghave.

Hvad med butikkerne og husleje?

"Vi arbejder på en plan," lyder det fra Flemming Enghave.

Publiceret 18 March 2020 12:15