Konditorchef og daglig leder på Restaurant Lillering Skov, Brian Brøckner, vandt for nyligt kagekonkurrencen ”Lækkerier Prisen 2020.

Konditorchef og daglig leder på Restaurant Lillering Skov, Brian Brøckner, vandt for nyligt kagekonkurrencen ”Lækkerier Prisen 2020.

Restaurant Lillering Skov vinder pris: Brian Brøckner slår til igen-igen

En lækker grøn kage inspireret af Australiens natur gav en førsteplads

Lillering Det var en stolt konditorchef og daglig leder på Restaurant Lillering Skov, Brian Brøckner, som i sidste weekend i februar vandt en kagekonkurrence i København til den årlige Chokoladefestival. Her tog han 'Lækkerier Prisen 2020' med hjem til Skanderborg.

Brians kage, som han har dømt 'Grøn Genfødsel', er lavet ud fra hans minder og oplevelser fra sin tid som ung i Australien.

"Som ung oplevede jeg den smukke grønne australske natur, så når jeg hører, at store grønne skove og beplantningsarealer er nedbrændte, så gør det noget ved mig. Derfor valgte jeg, at mit kagestativ skulle laves af sorte trægrene som skulle symbolisere de nedbrændte skove," fortæller Brian Brøckner.

Kakaobund

Kagens smage var bygget op på en kakaomørdejsbund med mousser af mørk chokolade og nougat. Midten af kagen var med citronmarmelade, mens bunden var af pistacie.

Her ses de grønne lækkerier, som var så skønne, at Brian Lillering tog sejren med hjem til Skanderborg.

Her ses de grønne lækkerier, som var så skønne, at Brian Lillering tog sejren med hjem til Skanderborg.

"Jeg er stolt over, at jeg sluttede en lang dag af med at gå derfra som vinder," fortæller en glad og meget stolt Brian Brøckner.

De fire øvrige deltagere var alle blandt de førende inden for branchen, men Brian Brøckner trak det længste strå. På andenpladsen blev det Line Gorm Schmidt, som er tidligere konditorelev på Restaurant Lillering Skov. "Jeg vil gerne sige tak til Magasinet Lækkerier og ikke mindst mine dygtige konkurrenter, som jeg var oppe imod."

Publiceret 12 March 2020 10:00