DIS blev grundlagt som Dansk IngeniørService i 1997 og er i dag en af markedets største aktører i branchen.

DIS blev grundlagt som Dansk IngeniørService i 1997 og er i dag en af markedets største aktører i branchen. Pressefoto

DIS lukker hul i markedet: "Vi er managementkonsulenter i sikkerhedssko"

Stilling-firmaet DIS har fået øjnene op for nye muligheder

Erhverv DIS har vurderet, at traditionelle management consulting-firmaer ikke bygger bro mellem strategi og eksekvering. Den opgave er DIS klar til at påtage sig fremover.

Vidensvirksomheden DIS går målrettet efter at tilbyde erhvervslivet strategisk rådgivning og eksekvering under ét.

Forskellen er, at vi har 500 dygtige ingeniører i ryggen, der er klar til at eksekvere og hjælpe vores kunder helt i mål. Man kan sige, at vi er managementkonsulenter i sikkerhedssko. Det er nemt for vores konsulenter at gå fra skrivebordet til specialisterne længere nede ad gangen. De kan tage dygtige fagfolk med på opgaven

Johnny Ryser, leder af Business Solutions, DIS

Målgruppen er blandt andre topledere, udviklingschefer og produktionschefer i Danmarks største industrivirksomheder, men også større og mellemstore virksomheder med egen produktion og udvikling, som skal have løst strategiske projekter, er i kikkerten.

Johnny Ryser, partner og leder af Business Solutions hos DIS forventer, at Business Solutions inden for en kortere årrække vil udgøre en betydelig del af DIS’ aktiviteter, først med et stærkt fodfæste på det danske marked og derefter med udvidelse til lande, hvor DIS allerede er etableret.

500 ingeniører på holdet

Baggrunden er det vaccum, der opstår, når store, ofte udenlandske, konsulentfirmaer tilbyder strategisk rådgivning, men ofte slipper opgaven, når det gælder implementering af løsningerne.

"Forskellen er, at vi har 500 dygtige ingeniører i ryggen, der er klar til at eksekvere og hjælpe vores kunder helt i mål. Man kan sige, at vi er managementkonsulenter i sikkerhedssko. Det er nemt for vores konsulenter at gå fra skrivebordet til specialisterne længere nede ad gangen. De kan tage dygtige fagfolk med på opgaven efter behov og holde momentum i eksekveringen," siger Johnny Ryser.

DIS blev grundlagt som Dansk IngeniørService i 1997 og er nu en af de største aktører i branchen. Virksomheden har arbejdet sig længere op i værdikæden og har nu drevet management consulting gennem de seneste 7-8 år. I dag beskæftiger DIS over 500 medarbejdere på lokationer i Danmark, Polen, Spanien, Tyskland og USA.

mj

Publiceret 11 March 2020 15:00