Politiet kan ikke finde årsag til brand på Hotel Julsø

Der er ingen tegn på, at Hotel Julsø blev nedbrændt på grund af en kriminel handling, understreger politiet

Ry Årsagen til branden på Hotel Julsø ved Ry kan ikke fastlægges, siger politiet, som derfor indstiller efterforskningen. Det skriver JP Aarhus.

Siden da har Sydøstjyllands Politi forsøgt at afdække, hvad der lå bag ildens opståen, men hverken efterforskningen eller brandtekniske undersøgelser har kunnet fastlægge en endelig årsag, oplyses det tirsdag på Twitter.

Samtidig understreger politiet, at intet peger i retning af en strafbar handling.

Hotellet var over 100 år gammelt, og måske på grund af den attraktive placering ved foden Himmelbjerget er det blevet kaldt ikonisk. Gennem tiderne er mange kommet sejlende til stedet, andre har vandret dertil.

Angiveligt opstod ilden i hotellets restaurant, er det tidligere blevet oplyst.

bo

Publiceret 10 March 2020 14:15