Özlem Cekic, brobygger, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem. Pressefoto

Özlem Cekic, brobygger, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem. Pressefoto

Kom til kvindekamp med Løvemor

Samler kvinder på tværs af kulturer og generationer

Klimakriser, depressionskriser og økonomiske kriser kalder på nye kræfter - på handling. Derfor er kvinder gået sammen om en markering af Kvindernes internationale kampdag 7.-8. marts. Det sker på Himmelbjerget.

Kvinders arbejde har traditionelt været at sørge for, at hjemmet var rent og pænt og at alle havde det godt. Nu har vi skabt en natur og kultur, hvor rent vand, mad og luft er truet, og flere og flere børn, unge, voksne og ældre vågner op med stress, angst og depression. Derfor inviterer Løvemor til kamp for en bedre verden. Samlingen er på kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Samlingen starter 7. marts med retræte i stilhed omgivet af naturen. Retræten er ledet af Lone Overby Fjorback. Og samlingen slutter med optog til toppen af Himmelbjerget, hvor Kvinde-egen blev plantet for over 100 år siden i anledning af, at kvinderne fik stemmeret.

Til samlingen kan man bl.a. møde Özlem Cekic, brobygger, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem, Aslaug Færch Johnsen, direktør for Himmelbjerggården, Lone Overby Fjorback, centerleder, Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, Mira Issa Bloch, byrådsmedlem, Alternativet Skanderborg, Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TryghedsGruppen, Marianne Hartz Thomas, chef for kommunikation og digital udvikling Viegand Maagøe A/S, Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver i Merkur Andelskasse og sidder i bestyrelsen i Dansk Skovforening og Anette Raaby, ejer af Kongruens, aktiv i bestyrelser, og medejer af Potentialehotellet.

Publiceret 05 March 2020 08:00