Betina Tronborg, Erik 'Simse' Simonsen og Elin Moland Holst glæder sig til flyttedagen i marts, hvor Butikken på Adelgade 116 i Skanderborg rømmes. Indtil den 13. marts er der udsalg, fortæller de. Foto: Michael Wulff

Flytter:

Bostedernes Butikken rykker ud på landevejen

Fredag 13. marts er sidste dag, hvor Butikken på Adelgade 116 i Skanderborg havde åbent. Nu kommer de i stedet ud til byerne

Af
Michael Wulff

SKANDERBORG En populær butik på Adelgade 116 i Skanderborg er i disse dage fyldt med flyttekasser mellem de mange varer, som er sat på udsalg.

Dele af inventaret kan man såmænd også købe, for Bostedernes Butikken flytter ud på landevejen - og værkstedet, hvor borgere med brug for moderat støtte, struktur og opmærksomhed har siddet og arbejdet siden 2013 flytter ud til Pavillon 4 på Sølund.

"Hvis du synes, du kan se stjerner i øjnene på os, så er det rigtigt," siger pædagog Elin Moland Holst.

"Vores borgere har i den grad hjulpet med med at pakke ned, alle glæder sig til fremtiden," fortæller hun i selskab med kollegaen Betina Tronborg og Erik 'Simse' Simonsen, der er ophavsmand bag de mange vævede og ofte udsolgte viskestykker og kludetæpper.

Vores borgere har i den grad hjulpet med med at pakke ned, alle glæder sig til fremtiden.

Erik 'Simse' Simonsen i færd med at væve de sidste og meget populære viskestykker i lokalerne på Adelgade. Midt i marts flytter væven og Simse til Pavillon 4 på Sølund. Foto: Michael Wulff

Erik 'Simse' Simonsen i færd med at væve de sidste og meget populære viskestykker i lokalerne på Adelgade. Midt i marts flytter væven og Simse til Pavillon 4 på Sølund. Foto: Michael Wulff

Rullende butik

Fredag 13. marts er sidste dag Butikken har åbent på Adelgade. Pædagogerne vil sammen med flyttefolk pakke det sidste ned og låse af. Nu skal et nyt kapitel skrives.

"Vi skal ud til de små byer nu. Værkstedet vil være i Pavillon 4 på Sølund, men salget vil foregå fra Danmarks hyggeligste mobile butik, som bliver efterspændt minibussen.

"Vi bliver en pædagog og fire-fem borgere, som så slår os ned på udvalgte dage i Skanderborg, Ry og Hørning. Måske får vi også Galten med, hvis vi kan få det til at gå op med arbejdstider," siger Elin Moland.

"Derudover vil vi også gerne deltage i markedsdage og happenings som By Night-arrangementer."

"Vores borgere besidder så mange kompetencer, som vi mener, så mange som muligt skal opleve. Derfor kører vi nu ud, i stedet for bare at sidde og vente i Adelgade."

Hvornår den første tur med den rullende butik finder sted, er ikke helt på plads.

"Det bliver i foråret, håber vi. Nu skal vognen indrettes," siger Elin og Betina.

Vores borgere besidder så mange kompetencer, som vi mener, så mange som muligt skal opleve.

Pædagog Betina Tronborg med et af kludetæpperne, som borgerne skaber på baggrund af gammelt indleveret sengetøj, der trævles op og væves til tæpper. Foto: Michael Wulff

Pædagog Betina Tronborg med et af kludetæpperne, som borgerne skaber på baggrund af gammelt indleveret sengetøj, der trævles op og væves til tæpper. Foto: Michael Wulff

Publiceret 28 February 2020 19:00