Inge Mundus-Pedersen fra Galten kunne 15. februar fejre sit 50-års jubilæum med Tandplejen i Aarhus. Pressefoto

Inge Mundus-Pedersen fra Galten kunne 15. februar fejre sit 50-års jubilæum med Tandplejen i Aarhus. Pressefoto

Jubilæum:

50 år med tandpleje

jubilæum Der er ikke mange i dag, der kan prale af at være ansat det samme sted i fem årtier. Lørdag 15. februar kunne tandklinikassistent Inge Mundus Pedersen fra Galten fejre sit 50-års jubilæum i Tandplejen Aarhus.

Det ord, der bedst beskriver den udvikling, Inge Mundus-Pedersen har oplevet i sine fem årtier i Aarhus Kommunes Tandpleje, er forebyggelse.

"Da jeg startede i 1970, var der rigtig meget fokus på at behandle huller og dårlig tandsundhed, når skaden var sket. I dag er det forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse. Det er vejen frem," fortæller Inge, der synes, at tandpleje er et fantastisk tilbud, vi har til børnene her i Danmark: "Det må vi ikke må tage for givet," understreger hun.

Hendes egen vej ind i Tandplejen begyndte, da hun i slutningen af 1960’erne kom i huset hos en familie, hvor moderen arbejdede som tandklinikassistent.

"Hun mente, at det også måtte være noget for mig, så jeg kom til en jobsamtale og startede kort efter på tandklinikken i Graven i Aarhus midtby. Så det blev altså det med tænder," smiler Inge, der ikke et øjeblik fortryder valget, når hun ser tilbage på de mange udfordringer og spændende oplevelser, de seneste 50 år har givet hende.

De første mange år arbejdede hun med børnenes tandsundhed på skoleklinikkerne, indtil hun i midten af firserne skiftede til Omsorgstandplejen, som er Tandplejen Aarhus’ tilbud til ældre og mennesker med et handicap.

CV

Publiceret 25 February 2020 09:00