Byrådspolitikerne i Økonomiudvalget har ændret holdning til sagen om det stykke af Oddervej, der går gennem Vestermølle. Det voksende besøgstal og aktivitetesniveau betyder, at politikerne nu ønsker at få undersøgt mulighederne for at lukke vejen af permanent. Arkivfoto: Claus Haagensen

Byrådspolitikerne i Økonomiudvalget har ændret holdning til sagen om det stykke af Oddervej, der går gennem Vestermølle. Det voksende besøgstal og aktivitetesniveau betyder, at politikerne nu ønsker at få undersøgt mulighederne for at lukke vejen af permanent. Arkivfoto: Claus Haagensen

Byrødder gør klar til at lukke Oddervej gennem Vestermølle

Af
Grethe Bo Madsen

vestermølle Er det en vejsag eller en ejendomssag? Det har været det helt store spørgsmål om det stykke af Oddervej, der går hen over Vestermølles gårdsplads og som Foreningen Vestermølle gennem længere tid har ønsket at få lukket. Hidtil har byrødderne behandlet sagen som en vejsag og haft fokus set på trafiksikkerheden, men nu er der kommet nye boller på suppen.

Et enigt Økonomiudvalg besluttede nemlig i sidste uge at ændre status på sagen og fremover behandle den som en ejendomssag, og dermed er der åbnet op for, at vejen kan blive lukket.

"Vi ønsker at få sat en proces i gang, hvor vi får undersøgt, om det er muligt at lukke vejen. Tidligere har vi behandlet det som en vejsag, fordi der er tale om en forholdsvis lille vej med lidt trafik afvikling, og det har været uklart, hvor stort behovet for en lukning egentlig var for Vestermølle. Det, der har ændret sig, er, at besøgstallene på Vestermølle er vokset kraftigt og det samme er antallet af aktiviteter," oplyser borgmester Frands Fischer (S).

"Nogen vil nok mene, der er en hævdvunden ret på vejen, som vi så går ind og lukker. Men vi er som politikere også sat i verden for at afveje det samlede lokalsamfunds interesser, og med det aktivitetsniveau og den udvikling der i dag er på Vestermølle, da er det samlede lokalsamfunds interesser sådan, at vi nok skal lukke den vej," konstaterer Frands Fischer.

Publiceret 25 February 2020 11:00