Steen Andersen Frøslev, formand for Sjelle Bylaug, og Anne Margrethe Kristensen, formand for Landsbyrådet Herskind Skivholme Herskind Hede, glæder sig til at se, hvor mange der møder op ved mødet i Herskind forsamlingshus 4. marts om dannelsen af en landsbyklynge. Foto: Anette Bonde.

Steen Andersen Frøslev, formand for Sjelle Bylaug, og Anne Margrethe Kristensen, formand for Landsbyrådet Herskind Skivholme Herskind Hede, glæder sig til at se, hvor mange der møder op ved mødet i Herskind forsamlingshus 4. marts om dannelsen af en landsbyklynge. Foto: Anette Bonde.

Landsbyklynge på vej i nord

De små landsbysamfund i den nordlige del af Skanderborg kommune har flere fællesnævnere, også med byer i nabo-kommunerne

Af
Anette Bonde

landsbyer Skjørring, Sjelle og Herskind i Skanderborg Kommune, Borum i Aarhus Kommune og Lading i Favrskov Kommune kan måske have glæde af at samarbejde om nogle af de opgaver og udfordringer, de alle står overfor. Og hvorfor ikke danne en landsbyklynge, som nogle af landsbyerne i Skanderborg Kommune allerede har gjort.

Det er tanken bag det initiativ, som onsdag 4. marts skal prøves af. Landsbyrådet Herskind Skivholme Herskind Hede (LHSHH) har indkaldt til mødet, der holdes i Herskind Forsamlingshus, og der vil være repræsentanter fra alle fem byer, fra byrådet og Landsbysamvirket i Skanderborg samt fra DGI. Alle er i øvrigt vekommen.

"Vi har flere fællesnævnere, og jo flere vi er, jo bedre står vi," forklarer Anne Margrethe Kristensen, formand for LHSHH.

Steen Andersen Frøslev, formand for Sjelle Bylaug, supplerer:

"Med landsbyklyngen får vi afdækket vores fælles interesser, og vi står frem som et enigt forum."

Af fællesnævnere er der for eksempel trafik, cykelstier og andre stiforbindelser, aktiviteter for de unge i området, skole og bosætning. Anne Margrethe Kristensen nævner, at vindmøller måske også vil blive aktuelt igen.

"De dukker jo op ind imellem, og her vil det være en fordel med klyngesamarbejde."

Ved mødet vil der være åbent for ideer og visioner for landsbyklyngen, og der vil sikkert blive nedsat forskellige arbejdsgrupper.

Publiceret 21 February 2020 10:00