Og her er så

Og her er så "bevist": 4., 5. og 6. årgang på Niels Ebbesen Skolen indsamlede 22.507 kr. til Årets Danmarks Indsamling. Privatfoto

Skoleelever samlede penge ind til børn på flugt

Elever på 4., 5. og 6. årgang på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg indsamlede i januar 22.507 kr. til Danmarks Indsamling

Skanderborg Sammen med musiklærer Tanja Veller Sørensen, og musikpædagog Peter Eggert arrangerede eleverne på 4., 5. og 6. årgang på Niels Ebbensen Skolen i Skanderborg torsdag 30.januar et indsamlingsshow med boder og musikalske indslag.

Arrangementet, der har været planlagt gennem to måneder, endte med at blive et stort flot show med boder og musikalske indslag, præsenteret af fire dygtige værter fra 5.årgang.

5.årgang startede showet med en flot kor-version af Pink nummeret 'Walk Me Home', hvorefter Sophia og Caroline fra 8.årgang gik på scenen med tre flotte klaver-numre.

Dette blev efterfulgt af en koncert af Pia Nygaard og orkesterklubben fra Skanderborg Kulturskole, en version af John Lennon-nummeret 'Imagine' af nogle 6.klasses piger, en klaver og violin koncert af Jakob og Jakob fra 4.c, en rockkoncert fra bandet ALVOR bestående af Anton, August og William fra 4.c, inden hele 4.årgang sluttede showet af, af med en kor-version af Coldplay-nummeret 'Something Just Like This'.

Samtidig med de mange musikalske indslag var der fuld gang i boder af forskellige art. Blandt andet en bod med ansigtsmaling til de små, som en pige fra 8.årgang stod for samt en kaste-bod med fine præmier, som byens Rema 1000 havde sponsoreret.

Derudover var der diverse madboder med pølsehorn, kager, popcorn og candyfloss.

Alle boderne blev betjent af børn fra Niels Ebbesen Sskolen, som havde en fest med at betjene de mange gæster, som var mødt op for, at støtte Årets Danmarks Indsamling 2020.

En flot arrangement, der endte med at give 22.507 kr. til Årets Danmarks Indsamling 2020, hvor pengene i år går til børn påflugt.

Publiceret 10 February 2020 06:00