Benjamin Würtz Rasmussen.

Benjamin Würtz Rasmussen.

Brug for omsorg, tryghed, varme og kærlighed

Jeg gik fra at være lillebror, ægtemand og søn til at blive far – nu til to børn.

Af
Benjamin Würtz Rasmussen

Tirsdag 7. januar kl. 13.59 blev min verden radikalt ændret endnu engang. Vores lille datter kom til verden og med ét var jeg blevet far for anden gang. Jeg gik fra at være lillebror, ægtemand og søn til at blive far – nu til to børn. Vores lille datter blev målt og vejet af jordemoderen og tilset af lægen. Samtidig ser jeg nu på den lille skabning og forundres over, hvor meget man kan elske et andet menneske.

Det er to grundlæggende forskellige syn på vores datter. Lægen og jordemoderens og så mit - som forældre. Videnskabens og kærlighedens blik. Jeg læste et sted, at det har vi til fældes med kænguruen – at vi fødes afhængige af verden, af vores forældre. Vi er ligesom ikke færdigbagt, når vi for første gang ser dagens lys, vi har brug for nogen til at passe på os, til at holde om os, ligesom den lille kænguruunge, der ligger trygt og sikkert i sin moders pung de første ni måneder. Vi har brug for omsorg, tryghed, varme og kærlighed. Vi har brug for at nogen ser på os med et kærligt blik. Det er vigtigt umiddelbart efter fødslen, men det har vi sådan set brug for hele livet igennem. Kærlighedens blik. Men vi har så sandeligt også brug for videnskabens blik. De to ting kan ikke eksistere uden hinanden. For et helt liv er et liv der rummer begge perspektiver. Fornuftens og følelserne.

Når vi døber et lille barn i kirken, så tegner vi korsets tegn for dets ansigt og for dets bryst. For ansigtet, fordi bag ved ansigtet ligger hjernen som symboliserer vores fornuft og tankens kraft. For brystet, for bag ved brystet sidder hjertet, som symboliserer følelserne og kærligheden. Begge perspektiver må være med for at livet kan være helt. For livet er for stort til at blive proppet ind i en snæver firkant med kun ét perspektiv. Godt nok har vi mennesker en kæk tendens til at tro, at vi med vores 1.300 grams-hjerne kan få helt styr på alt, hvad der sker på overfladen af vores 5.973.700.000.000.-000.000.000.000 kilograms store planet. Men ikke alt er sagt med videnskaben. Ligesom ikke alt er sagt med troen. Vi har brug for begge perspektiver. Livet er ikke sort-hvidt, men fuld af nuancer.

Vi er i hvert fald glade for, at jordemoder og lægen tog et kig på vores lille datter, før vi tog hjem fra fødegangen. Mens vi stadigvæk kigger på hende med et blik fyldt af forunderlig kærlighed. Begge dele holder hende i live.

Publiceret 09 February 2020 08:00