Johanne Kovdal Olesen (tv) og Milla Thule Frank fra Skanderborg Gymnasium har været på fransk sprogcamp. Privatfoto

Johanne Kovdal Olesen (tv) og Milla Thule Frank fra Skanderborg Gymnasium har været på fransk sprogcamp. Privatfoto

Fransk-elever på sprogcamp

To elever fra Skanderborg Gymnasium var en tur i Hjørring

Sprogøre Johanne Kovdal Olesen og Milla Thule Frank fra 3g. Begynder og 3g. Fortsætterfransk fra Skanderborg Gymnasium har været på 3 dages Sprogcamp på Hjørring Gymnasium.

Sprogcamp er for udvalgte sprogtalenter fra hele landet i forskellige sprog. Sprogcamp afvikles i samarbejde med Aalborg Universitet samt internationale -og nordjyske sponsorer. Eleverne har i weekenden på diverse workshops i tolkning og simultantolkning, oversættelse, telefon -og mailkommunikation og virksomhedskommunikation samt sprogkonkurencer.

"Jeg synes sprogcamp var super fedt og lærerigt. Vi brugte sproget på nye måder og fik mere indsigt i Frankrigs hverdags- og forretningskultur. Det er blevet understreget for mig, hvor vigtigt sprog er, og hvor mange muligheder at kunne sprog giver. Efter campen er jeg kun blevet mere motiveret til at fortsætte med fransk efter gymnasiet," forklarer Milla Frank.

Til spørgsmålet om, hvad der har været mest spændende, udtaler Johanne Kovdal Olesen:

"Jeg synes, at tolkedelen var helt fantastisk at prøve kræfter med, fordi det er en helt anden måde at arbejde med sprog på, end vi er vant til fra den daglige undervisning. Vi prøvede for eksempel at simultantolke et foredrag fra fransk til dansk, hvilket var både udfordrende og samtidigt vildt fedt. Man får en helt nyfunden respekt for, hvor svært det faktisk er at oversætte noget øjeblikkeligt. Man skal virkelig kende begge sprog godt."

Boost og præmie

Begge elever har oplevet, at sprogcampen har givet dem et kæmpe sprogboost. Det blev også til en flot præmie til Milla Thule Frank, der vandt prisen for bedste reklameforslag for 3 gode og kreative argumenter for fremmedsprog.

Publiceret 08 February 2020 08:00