Sebastian har fremtiden lagt på skinner. Til sommer, når han bliver student, vil han have et sabbatår, hvor han skal ud og rejse og en tur ind til Livgarden. Derefter er det planen at læse økonomi i Aarhus.

Sebastian har fremtiden lagt på skinner. Til sommer, når han bliver student, vil han have et sabbatår, hvor han skal ud og rejse og en tur ind til Livgarden. Derefter er det planen at læse økonomi i Aarhus. "Men jeg bliver boende i Skanderborg, for jeg håber jo på at blive valgt ind i byrådet," understreger han. Foto: Grethe Bo Madsen

Ny ung Venstreløve med skarpe holdninger og gang i sækkepiben

19-årige Sebastian Bielefeldt Støckler fra Skanderborg er VU Skanderborgs kandidat til kommunalvalget i 2021

Af
Grethe Bo Madsen

politik Det er en entusiastisk og hurtigsnakkende ung mand, der lukker den lokale presse indenfor i hjemmet i Vrold.

19-årige Sebastian Bielefeldt Støckler blev for nylig valgt som VU Skanderborgs kandidat til kommunalvalget i 2021, og man skal ikke tilbringe mange minutter i hans selskab for at blive klar over, at hans hjerte banker for politik.

"Jeg tror altid, jeg på en eller anden måde altid har interesseret mig for politik. Da jeg gik i 8. klasse var politik i hvert fald det fedeste, og det var på det tidspunkt, jeg meldte mig ind i VU," fortæller han.

"Jeg fik lokket en masse af mine kammerater med, og mange af dem meldte sig også ind."

Efter et år som menigt medlem blev han valgt til VUs bestyrelse, og var gennem flere år kasserer.

Tænder på den personlige frihed

"Jeg tror, jeg altid har kunne lide at diskutere. Det gør vi min familie. Eller måske er det mest mig," griner han.

"Det, der især tænder mig politisk, er den personlige frihed. At individet står før systemet. Og at man skal bruge borgernes penge ansvarsfuldt og ordentligt. Det sidste synes jeg, der er mange eksempler på, ikke altid er tilfældet. Jeg synes tit, jeg oplever, at der bruges penge på noget, der ikke kommer noget som helst værdi ud af. Det er der, min interesse for politik begyndte," funderer han.

Selvom der er næsten to år til kommunalvalget, har Sebastian sine mærkesager klar.

"Jeg har jo næsten en holdning til alt, men det vigtigste er nok den kommunale ødsel med penge. Og så er jeg bestemt ikke nogen fan af Skanderborgmodellen. Magten skal tilbage til de folkevalgte," konstaterer han.

Bajere og sækkepibe

I snit bruger Sebastian mellem fem og ti timer om ugen på det politiske arbejde. Der er dog også plads til andet end politik i Sebastians liv. Bajere, nævner han med et stort smil, og så en helt særlig interesse, som han deler med meget få: At spille på sækkepibe.

"Jeg begyndte at spille på sækkepibe for seks år siden. Det er virkelig noget, jeg hygger mig rigtig meget med. Jeg spiller med i et lokalt Aarhusband, der hedder Aarhus Pibes and Drums. Og så spiller jeg også i en opsamlingsband fra hele Danmark, hvor vi tager ud til konkurrencer sammen. Vi har for eksempel været i Skotland til VM i august."

Sebastian deltog for et par år siden i Danmark har talent:

Publiceret 05 February 2020 11:00