Kirstine Bøgeskov (tv) glæder sig over, at Columbusskolen får et pusterum. Går alt efter planen, skal eleverne på skolen rykke over i den nye skolebygning efter vinterferien. Arkivfoto: Grethe Bo

Kirstine Bøgeskov (tv) glæder sig over, at Columbusskolen får et pusterum. Går alt efter planen, skal eleverne på skolen rykke over i den nye skolebygning efter vinterferien. Arkivfoto: Grethe Bo

Columbusskolen flyttes ikke til Mallinggaard

Onsdag aften modtog forældre og medarbejdere på de berørte skoler beskeden om, at flytningen af Columbusskolen til Mallinggaad er afblæst

Af
Grethe Bo Madsen

"Det er så fantastisk, at det ikke lykkes dem i første omgang. De kan aldrig finde et lige så godt tilbud til vores børn, som det, de har nu, så min mave fornemmelse er klart, at de får lov til at blive - også fordi udvalget jo har varslet, at skolen skal flytte ud til sommeren 2021, men allerede nu er bagud med eventuelle flytteplaner, da de fortsat mangler et tilbud af samme standard. Vi kæmper vider for vores børn."

Sådan lyder der onsdag aften fra en glad Kirstine Bøgeskov, mor til en dreng på Columbusskolen, efter det er kommet frem, at Undervisnings- og Børneudvalget har besluttet ikke at flytte Columbusskolen til Mallinggard.

Udvalget mødtes onsdag eftermiddag med rådgivningsfirmaet COWI, der har analyseret de bygningsmæssige og økonomiske konsekvenser af en rokade, hvor Columbusskolen rykker til Malinggaard SFO, SFO'en sammen med Center Skovby flytter til den ledige kapacitet på Niels Ebbesen Skolen, og Columbusskolens nybyggede skolebygning bygges om til et dagtilbud.

Efter mødet sendte Undervisnings- og Børneudvalgets formand, Trine Frengler (S) på vegne af udvalget et brev til forældre og medarbejdere på Columbusskolen, Center Skovby, Mallinggaard SFO og Niels Ebbesen Skolen, der indledes med ordene: "Columbusskolen placeres ikke på til Mallinggaard."

Også forældrene til børn i Malliggaard SFO, kan nu slappe af. I hvert fald indtil videre. Arkivfoto: Grethe Bo

Også forældrene til børn i Malliggaard SFO, kan nu slappe af. I hvert fald indtil videre. Arkivfoto: Grethe Bo

Flytning kan ikke betale sig

Af brevet fremgår det, at COWI's konklusion er, at det ikke kan betale sig at flytte Columbusskolen til Mallinggaard.

"Udgangspunktet for beregningerne er en Columbusskole tilsvarende den, vi har i dag. Det er særligt en omfattende ombygning af Mallinggaard, der betyder, at en flytning ikke kan betale sig," skriver udvalgsformanden i brevet til forældre og medarbejdere.

Om forældrene til børnene på Columbusskolen og Mallinggaard dermed kan ånde lettet op, er det endnu for tidligt at konkludere.

Både Columbusskolen, Center Skovby og Mallinggaard vil nu indgå på linje med alle andre institutioner i arbejdet med en ny samlet skolestruktur. Det betyder også, at Undervisnings- og børneudvalgets vil arbejde videre med at undersøge, om der er andre relevante muligheder for at placere specialtilbuddene i Skanderborg-området.

Ifølge Trine Frengler forventer Undervisnings- og børneudvalget at kunne fremlægge et forslag til en samlet skolestruktur på et temamøde for Byrådet omkring sommerferien. Forslaget vil efter planen blive sendt i høring hos alle involverede parter i efteråret.

Publiceret 05 February 2020 23:21