Ole Hassager fra Lille Nyhavn Arkitekter fortalte om udviklingen i Lille Nyhavns-projektet. Foto: Grethe Bo Madsen

Ole Hassager fra Lille Nyhavn Arkitekter fortalte om udviklingen i Lille Nyhavns-projektet. Foto: Grethe Bo Madsen

Bolig eller butikker:

Massiv interesse for udviklingen af Lille Nyhavn

Knap 200 borgere mødte op i Kulturhusets Store Sal, da der i sidste uge var borgermøde om Lille Nyhavn

Af
Grethe Bo Madsen

Skanderborg Der er ingen tvivl om, at såvel byrødder, bygherre, arkitekt og især borgerne i Adelgade ønsker sig et Lille Nyhavn fuld af liv med et sprudlende cafémiljø og spændende butikker.

Så langt er man enige - hvis man ser bort fra de allernærmeste naboer, for hvem Lille Nyhavn bliver en endog meget voldsom nabo.

Men mens bygherre og til dels byrødderne tror, visionen også vil kunne bære, hvis nogle af de 2100 kvadratmeter stueetage laves om til boliger, så er borgerne - eller i hvert fald de godt 200 der mødte op til borgermødet - langt mere skeptiske.

Hvor går grænsen?

For hvor går grænsen? Risikerer man nu et Lille Nyhavn blottet for butikker og cafeer, hvor det snarere er en ny boligblok tæt på søen end det byfornyelse-projekt, der skulle skabe et interessant byrum med torv og adgang til søen?

Det står klart efter borgermødet tirsdag i sidste uge, hvor kommunen forklarede om projektets udvikling og om, hvorfor der nu er et tredje tillæg til den vedtagne lokalplan for Lille Nyhavn i spil. Et tillæg, som åbner op for, at bygherre frit kan vælge om stueetagen, sådan som det oprindeligt var planen, skal anvendes til publikumsvenligt erhverv, eller må bruges til boliger.

Formand for Miljø- og Planudvalget, Claus Leick, kridtede banen op: Hvad er værst - et Lille Nyhavn med tomme erhvervslejemål, eller et Lille Nyhavn, hvor der kun er beboelse? Foto: Grethe Bo Madsen

Formand for Miljø- og Planudvalget, Claus Leick, kridtede banen op: Hvad er værst - et Lille Nyhavn med tomme erhvervslejemål, eller et Lille Nyhavn, hvor der kun er beboelse? Foto: Grethe Bo Madsen

Ændrede forudsætninger

Miljø- og Planudvalgets formand, Claus Leick (SF), lagde ud med at kridtet banen op. Det tillæg, der er i høring frem til 4. februar (altså i dag), handler udelukkende om, hvorvidt der skal åbnes op for, at bygherre selv bestemmer, om der skal være butikker eller boliger i stueetagen.

"Siden Lille Nyhavn-projketet blev født, har Skanderborg ændret sig markant. Der er kommet flere store byggeprojekter til byen - Søbyen og Ovenvande og Rådhusgården. Bloms Butikker er også kommet til. Og senest er Kvickly flyttet. Det har på mange måder ændret på forudsætningerne for projektet," forklarede han om baggrunden for det seneste lokalplanstillæg.

Byudviklings-dilemma

"Dilemmaet er, at vi som politikere godt kan tvinge igennem, at der skal være publikumsvenlige butikker, men hvad nu, hvis de kommer til at stå tomme. Er det så ikke bedre, hvis stueetagen kan anvendes til boliger?"

Selve Lille Nyhavn-projektet som sådan kan der ikke ændres ved. Det fik grønt lys af et dengang enigt byråd tilbage i 2013. Siden har et tillæg, hvor der blev søgt om en ekstra etage, været i høring. Det blev forkastet. Et andet tillæg, der giver tilladelse til restauranter ud mod Adelgade, blev derimod vedtaget.

Sidst i 2019 blev der givet byggetilladelse til projektet. Byggetilladelsen er imidlertid påklaget af en nabo, og i øjeblikket afventes klagenævnets afgørelse om, hvorvidt klagen skal have opsættende virkning. Selve behandlingen af klagen kan tage flere år, men også en vurdering af, om klagen har opsættende virkning tager lang tid. Og imens tikker klokken, for Lille Nyhavns dispensation fra Søbeskyttelseslinjen udløber til juli.

Bedst økonomi i butikker

Bygherre Lars Kromann og arkitekt på projektet, Ole Hassager, understregede, at visionen stadig er et Lille Nyhavn fyldt med butikker.

"Jeg vil gerne slå fast med syvtommer søm, at vi allerhelst vil have publikumsvenligt erhverv i alle stueetagerne. Det er det, vi går efter. Vi ønsker stadigvæk et torv, der skal summe af liv med torvedage, udstillinger og et sted, hvor der er rart at være med offentlig adgang til søen. Men vi ønsker heller ikke tomme butikker. Derfor er tillægget kærkomment, så vi ikke får et områder, der ikke er attraktivt og uden liv," forklarede Ole Hassager, mens Lars Kromann slog fast, at det for ham som bygherre klart er økonomisk mest fordelagtigt med erhvervslejemål fremfor boligudlejning.

"Udgangspunktet er, at der skal være publikumsvenligt erhverv. Det er det, der har været visionen hele vejen igennem. Som bygherre er der også klart den bedste økonomi i at udleje til restauranter og butikker. Det er større og uindrettede lokaler, som er billigere af lave end beboelse. Ønsket om at kunne lave beboelse er udelukkende for at undgå tommer arealer," understregede han.

SKAL være offentlig adgang

De omkring 10-12 spørgsmål til projektet fra naboer og andre deltagere i borgermødet viste dog tydeligt, at det man er allermest ræd for, er et lukket område blottet for liv, hvor de nye beboere ikke vil være særligt interesseret i at have trafik fra andre borgere.

Det behøver man dog ifølge leder af Plan og Byudvikling, Mikkel Lindskov Petersen, ikke være ræd for. Det fremgår nemlig som en del af den vedtagne lokalplan tilbage fra 2013, at der skal være fri adgang til området for alle.

"Lokalplanen er juridisk gældende. Det vil sige, at skulle nogen finde på at sætte et skilt op med adgang forbudt eller lignende, så kan vi med lokalplanen i hånden kræve det fjernet," siger han.

Publiceret 04 February 2020 11:00