Borgmester Frands Fischer understregede ved kommunens nytårskur for nylig det dilemma, kommunen står i, med landets tredje laveste finansieringsgrundlag og samtidig være en af de mest populære tilflytningskommuner med en vækst på 800 nye borger om året. Foto: Per Bille

Borgmester Frands Fischer understregede ved kommunens nytårskur for nylig det dilemma, kommunen står i, med landets tredje laveste finansieringsgrundlag og samtidig være en af de mest populære tilflytningskommuner med en vækst på 800 nye borger om året. Foto: Per Bille

Skanderborg bliver udligningens største østjyske taber

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har sammen med fungerende finansminister Morten Bødskov netop præsenteret regeringens udspil til en udligningsreform. Skanderborg og Favrskov bliver de største jyske tabere

Af
Grethe Bo Madsen

329,7 millioner kroner - mere end en kvart milliard - betaler Skanderborg i dag i kommunal udligning. I forhold til befolkningsgrundlaget er Skanderborg i dag den østjyske kommune, der bidrager mest til udligningen. Alligevel kan Skanderborg meget vel komme til at skulle punge ud med endnu flere penge til udligning, hvis regeringens forslag til en udligningsreform bliver vedtaget.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag og fungerende finansminister Morten Bødskov har netop præsenteret udspillet og af det fremgår, at Skanderborg og Favrskov er udpeget som de brede, jyske skuldre, der - sammen med de velstillede kommuner i Nordsjælland og hovedstaden - skal betale allermest til det kommunale udligningssystem.

Forslaget hamrer en knytnæve ned i de forhåbninger, de lokale byrådspolitikere har haft til udligningsreformen. Skanderborg er - på grund af den massive befolkningstilvækst med godt 800 nye borgere om året - udfordret.

Presset af voldsom befolkningstilvækst

Som det er i dag har Skanderborg den 3. laveste finansieringsgrad af samtlige landets 98 kommuner. Finansieringsgraden er et tal for, hvor meget kommunen har tilbage til at lave velfærd for til sine egne borgere, når der er betalt til udligning. Her havde byrødderne regnet med en økonomisk håndsrækning gennem et nyt udligningssystem, men det ser ikke ud til at ske, selvom den store tilflytning sætter alle velfærdsområder under pres.

Med det lave finansieringsgrundlag har det været nødvendigt at give velfærden et ordentligt gok i nøden med besparelser på 19 mio. kr. på driftsbudgettet i 2020 voksende til 60 mio. kr. i 2021 for at få plads til de nødvendige investeringer i daginstitutioner, skoler, plejehjem og infrastruktur.

Vil give fra by til land

Med udspillet vil regeringen flytte 1,4 mia. kr. fra velstillede kommuner til blandt andet provins- og yderkommuner. Samtidig vil regeringen målrette 1 mia. kr. til udsatte ø- og yderkommuner. Heraf er 500 mio. kr. ny statslig finansiering. Det skal bidrage til, at kommunerne har råd til den aftalte velfærd. Regeringen vil desuden rette op på en række elementer i udligningssystemet, som trækker mere og mere skævt.

"Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune. Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de mest velhavende kommuner og minde om, at denne regering i økonomiaftalen har sørget for, at der følger penge med til det stigende antal børn og ældre," siger Social- og indenrigsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse

Publiceret 30 January 2020 13:30