Festivalformand Poul Martin Bonde kunne i sin årsberetning afsløre at publikums tilfredshed med jubilæumsfestivalen er helt i top. 91 pct. af gæsterne var tilfreds eller meget tilfreds, mens bare 2 pct. har meldt tilbage, at de var utilfredse. Foto: Anders Boll

Festivalformand Poul Martin Bonde kunne i sin årsberetning afsløre at publikums tilfredshed med jubilæumsfestivalen er helt i top. 91 pct. af gæsterne var tilfreds eller meget tilfreds, mens bare 2 pct. har meldt tilbage, at de var utilfredse. Foto: Anders Boll

De tre F'ers Smukfest: Fest, Fællesskab og Fregner

De sidste får man som bekendt når det regner. Jubilæums-udgaven af Smukfest vil gå over i historien som den vådeste festival nogensinde

Af
Grethe Bo Madsen

smukfest Hvis 2018 blev den varmeste festival nogensinde, så endte jubilæumsudgaven med at blive den vådeste. Formand for Skanderborg Festival Klub, Poul Martin Bonde kunne på klubbens generalforsamling i sidste uge afsløre præcis hvor våd.

Ifølge DMI faldt der ikke mindre end 47,9 millimeter regn i festivaldagene - heraf 27 millimeter alene lørdag. Det gør jubilæumsudgaven af Smukfest til den mest regnfulde festival nogensinde.

"Det krævede sin mand og kvinde. Og så hjælper det at have adgang til 700 tons skærver, 400 tons stabilgrus, 1.100 kubikmeter flis og et hold frivillige, der virkelig forstår at tage fat. Og arbejdet, det blev der. Vi taler om den bedste opstilling, bedste afvikling og den bedste nedtagning. Alt sammen båret af Danmarks smukkeste medhjælpere, de cirka 15.000 frivillige, som går under navnet Smukcrew og til sammen var garanter for, at Smukfest 2019 blev den bedste, vi nogensinde har præsenteret," lød det fra formanden i beretningen.

Ikke mindre end 47,9 millimeter regn faldt der i festivalugen, og det gør 2019-udgaven af Smukfest til den mest regnfulde festival nogensinde. Foto: Inge Lynggaard Hansen

Ikke mindre end 47,9 millimeter regn faldt der i festivalugen, og det gør 2019-udgaven af Smukfest til den mest regnfulde festival nogensinde. Foto: Inge Lynggaard Hansen Inge Lynggaard Hansen

Tilfredshed i top

Og gæsterne ser ud til at være enige. Spurgte om deres tilfredshed med den samlede festivaloplevelse har 91 pct. af gæsterne svaret, at de er tilfreds eller meget tilfreds, mens bare 2 pct. har meldt tilbage, at de var utilfredse.

"Spørger vi dem om tilfredsheden med serviceniveauet hos medhjælperne, så svarer 87 pct., at de var tilfredse eller meget tilfredse, mens under 1 pct. svarer, at de var utilfredse eller meget utilfredse. Det er meget flotte tal," understregede Poul Martin Bonde.

Også politiet gav jubilæumsfestivalen roser med på vejen. Her var der fald i antallet af anmeldelser inden for en række områder. Dog steg antallet af voldssager.

"Desværre var der en voldtægt på KærligHeden sent mandag aften. En voldtægt på Smukfest er bare en for meget, og det vil altid være vores holdning. Helt konkret blev der reageret med det samme ved, at der blev sat mere lys på det toiletområde, hvor voldtægten fandt sted. Vil vil også fremvoer gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og forbedre. Og holde fast i instruksen til vores vagter om,at de skal tage alle henvendelser alvorligt og gøre deres bedste for at støtte op," pointerede formanden.

Festivalen har også set på, hvem dens publikum er. Flere kvinder end mænd tager på Smukfest, gennemsnitsalderen ligger på 39 år og 60 pct. kommer fra Mitdtjylland. Hele 23 pct. af gæsterne kommer fra Aarhus, mens hver femte er fra Storkøbenhavns Kommune.

På spørgsmålet om, hvorfor de kommer på festival har 78 pct. af gæsterne svaret, at det er for samværet og oplevelsen sammen med venner og bekendte, 69 pct. gør det for hyggens skyld og 58 pct. for festen.

Festivalen har også spurgt gæsterne, hvad de får ud af festivalen. Hertil oplyser 94 pct. at de har grint og hygget sig, 73 pct. svarer at de får en tiltrængt pause fra hverdagen, mens 63 pct. fik hørt noget musik, de ellers ikke ville have hørt.

Den nye bestyrelse består af Anne Holme (tv), Naja Schultz-Lorentzen, Henrik Høj Pedersen, Mads Laumann, Morten Riisgaard-Dam, Poul Martin Bonde, Frank Møller Worch, Kåre William Wulff og Flemming Dybbøl. Foto: Anders Boll

Den nye bestyrelse består af Anne Holme (tv), Naja Schultz-Lorentzen, Henrik Høj Pedersen, Mads Laumann, Morten Riisgaard-Dam, Poul Martin Bonde, Frank Møller Worch, Kåre William Wulff og Flemming Dybbøl. Foto: Anders Boll

Ny bestyrelse

På generalforsamlingens dagsorden stod også valg til bestyrelsen. Her blev Poul Martin Bonde, Frank Møller-Worch, Naja Schultz og Morten Riisgaard-Dam valgt for to år, mens Flemming Dybbøl blev valgt for et år.

Kåre William Wulff blev valgt som 1. suppleant og Henrik Høj Pedersen som 2. suppleant. Anne Holme og Mads Laumannn blev ved sidste bestyrelsesvalg begge valgt for en to-årig periode og var derfor ikke på valg.

Publiceret 28 January 2020 11:00