Stjærskolen var en af årsagerne til, at Mette Brandi Bukballe og hendes familie flyttede til Stjær. Nu samler hun underskrifter ind for at bevare udskolingen. Foto: Grethe Bo Madsen

Stjærskolen var en af årsagerne til, at Mette Brandi Bukballe og hendes familie flyttede til Stjær. Nu samler hun underskrifter ind for at bevare udskolingen. Foto: Grethe Bo Madsen

Stjær kæmper:

Samler underskrifter for at bevare udskolingen

I Stjær har borgerne sat gang i en underskriftsindsamling for at vise politikerne, at landsbyen ikke uden kamp siger farvel til sin udskoling

Af
Grethe Bo Madsen

Stjær har travlt med at forberede borgermødet 4. februar, hvor landsbyen har inviteret byrådspolitikerne til en dialog om skolestruktur. Blandt andet har de sat gang i en underskriftsindsamling, for at vise politikerne, at det ikke kun er en lille flok, der protesterer mod at flytte udskolingen væk fra Stjær, men at protesterne har stor opbakning blandt byens borgere.

"Det er meget vigtigt at vise, at vi er et samlet lokalsamfund, som står bag skolen, og at det ikke bare er en lille gruppe," forklarer Marie Hulgaard, der er tovholder på underskriftsindsamlingen.

"Vi synes, der er noget, i de prognoser, vi er blevet præsenteret for, som ikke helt stemmer. Vi kan i hvert fald ikke genkende billedet af, at der ingen vækst vil være her frem til 2035. der er gang i flere udstykninger, og der bygges rigtig mange steder. Bland andet er der 22 nye udstykninger på Filippavænget. Vi kan jo se, at byen vokser, og vi kender til flere grundeje, som gerne vil udstykke. det har moneer dårligt med en prognose, som siger, at der ingen vækst her her," konstaterer hun.

Stor betydning for byen

En af dem, der allerede fredag var ude og samle underskrifter, er Mette Brandi Bukballe, der har et barn i 7. klasse og to store børn, der tidligere har gået på skolen.

"Skolen har kolossal stor betydning et sted som vores. Forsvinder udskolingen, er detikke kun skolen, det rammer. Det rammer hele landsbyen. Jeg er selv frivillig træner i idrætsforeningen, og jeg kan da godt vinke farvel til mit rope-skipping hold, hvis udskolingen forsvinder. Så vil de store børn gå til fritidsaktiviteter, der hvor de går i skole. et andet sted. På samme måde vil mange andre fritidsaktiviteter forsvinde. det er det, vi kæmper for at undgå," forklarer hun.

Skolen har kolossal stor betydning et sted som vores. Forsvinder udskolingen, er detikke kun skolen, det rammer. Det rammer hele landsbyen.

Stjær er en velfungerenede by med en god skole. Det var noget af det, der fik os til at flytte hertil. Skolen spiller en stor rolle i byens udvikling. Samtidig er vi som forældre heller ikke glade for at sende vores børn ind til Skanderborg. I Stjær kender vi hinanden, og er der optræk til problemer, så bliver der taget hånd om det. Det kan man ikke, hvis de de unge ikke længere har et ungdomsliv i Stjær," konstaterer hun.

Publiceret 23 January 2020 16:45