"En sponsoraftale betyder, at vi kan få flere midler til at bidrage endnu mere til lokalsamfundet. Og give mere til det fantastiske fællesskab vi har i foreningen," forklarer Steve Tegtmejer. Foto: Privat

Ekstra energi til alle gymnasterne

"Pengene skal gå til redskaber, fællesskabet i foreningen og til bedre at kunne understøtte lokalsamfundet med at få flere i bevægelse."

Skanderborg Et fantastisk fællesskab med mange ildsjæle. Sådan beskriver Steve Tegtmejer Skanderborg Gymnastikforening, hvor han er formand og instruktør. Derfor glæder han sig over en ny sponsoraftale med energiselskabet OK, der betyder, at lokale bilister kan styrke klubkassen, når der tankes - uden det koster ekstra.

”Pengene skal gå til redskaber, fællesskabet i foreningen og til bedre at kunne understøtte lokalsamfundet med at få flere i bevægelse,” lyder det fra formanden.

Aftalen er simpel. Man kan støtte foreningen med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Skanderborg Gymnastikforenings sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Gymnastikforeningen får fem øre ekstra for den samme liter, hvis bilisten køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man har mobiltelefoni hos OK.

gs

Publiceret 23 January 2020 08:00