KortKort er en nystartet plakatshop, der har adresse i Aarhus. De to ejere er unge mennesker på 29 og 33 år, der er uddannet inden for IT og ingeniørbranchen.

KortKort er en nystartet plakatshop, der har adresse i Aarhus. De to ejere er unge mennesker på 29 og 33 år, der er uddannet inden for IT og ingeniørbranchen.

Vind plakater med motiver fra Skanderborg

I samarbejde med plakatshoppen KortKort udlodder Ugebladet to plakater med motiver fra Skanderborg

Af
Anette Bonde

konkurrence Trænger du til ny inspiration til væggene, så er her måske en nem genvej, oven i købet med lokale motiver. Plakatshoppen KortKort og Ugebladet Skanderborg udlodder i fællesskab to plakater med motiver fra Skanderborg. Motiverne er henholdsvis Bøgescenen ved Smukfest og Skanderborgs skyline i aftensol.

Smukfest- og Skanderborg-plakat

KortKort er en nystartet plakatshop, der har adresse i Aarhus. De to ejere er unge mennesker på 29 og 33 år, der er uddannet inden for IT og ingeniørbranchen.

"Vi er bosat i Aarhus, lige ved regnbuen. Den ene af os er Skanderborgenser, og derfor skulle vi selvfølgelig også have en Skanderborg-plakat med i vores sortiment," smiler Michelle Madsen, som har trådt sine barnesko i Skanderborg.

Se plakaterne i fuld størrelse og læs mere om KortKort her

Hun forklarer, at KortKort ønsker at skabe moderne, stilrene og humoristiske kort og plakater, udført i lette grafiske udtryk med stor fokus på farver. Idéen til virksomheden kom på et hotelværelse i Göteborg i maj 2019, og allerede i august åbnede webshoppen.

"Hvert kort eller plakat har sin egen historie, og vi arbejder hele tiden på at designe og udvikle nye kort og plakater, som kan skabe glæde i hjemmet."

Vil du deltage i lodtrækningen om en af de to plakater, så send en mail til redaktion@uge-bladet.dk inden mandag 27. januar. Så deltager du i lodtrækningen.

Publiceret 21 January 2020 12:15