1. februar afgøres det, om Mira Issa Bloch bliver Alternativets nye leder. Arkivfoto

1. februar afgøres det, om Mira Issa Bloch bliver Alternativets nye leder. Arkivfoto

Mira vil være Alternativets nye leder

Byrådsmedlem Mira Issa Bloch er en af fem kandidater

Af
Claus Sonne

Mira Issa Bloch, der er i gang med sin første periode som byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, er en af fem personer, der har lagt billet ind på at blive ny leder af Alternativet, efter at partistifter Uffe Elbæk har annonceret sin afgang.

Den nye leder af partiet, der på det seneste har mistet en pæn portion af sin tidligere opbakning, vælges 1. februar.

Mira Issa Bloch manglende ved det seneste valg til Folketinget 51 stemmer for at vælte Torsten Gejl af pinden i Østjylland. Hun har for nylig været vikar i en måned i Folketinget for netop Gejl.

"Alternativet er og skal forsat være et forandrings- og ”first mover” parti. Vi skal forandre på mange planer og på mange politiske områder. Vi skal langt fra kun være grønne, men vi skal bestemt være MEST MULIGT grønne. Alternativet skal være det parti, der evner at have det store overblik og sætte dagsordener på alle de områder, der er brug for. Vi skal i Alternativet sætte en empatisk og kærlig sommerfugleeffekt i gang på alle de områder, der er nødvendige," siger Mira Issa Bloch og fortsætter:

"Vi er det eneste parti, der fuldstændig har forstået, at den tid vi står i kalder på en total omvæltning af mange dele af samfundet. Vi har ikke kun forstået det, vi har også den politik og de løsninger, den vilje og det mod, der skal til for at ændre det."

"Jeg har også konkrete bud på, hvordan vi internt videreudvikler vores samarbejde og organisation i Alternativet. Det er nemlig vigtigt, at i vi højere grad får en organisation, hvor der ikke er langt fra top til bund, og hvor vi har endnu mere gennemsigtighed og medlemsinddragelse. "

Publiceret 08 January 2020 15:00