Mange borgere er bekymrede over udsigten til at miste udskolingen på Stjærskolen. Men sådan behøver detikke at gå, mener skolebestyrelsen, der har en konkret plan klar for indfasning af et ekstra spor i udskolingen. Privatfoto

Mange borgere er bekymrede over udsigten til at miste udskolingen på Stjærskolen. Men sådan behøver detikke at gå, mener skolebestyrelsen, der har en konkret plan klar for indfasning af et ekstra spor i udskolingen. Privatfoto

Krisemøde i Stjær:

Vi er klar til to spor

Stjær har ikke tænkt sig at se passivt til, mens udskolingen flyttes væk fra byen - nu mobiliserer borgerne sig

Af
Grethe Bo Madsen

Stjær Det vil være intet mindre end katastrofalt, hvis udskolingen flyttes væk fra Stjær. Det var de knap 75 Stjær-borgere, der torsdag aften mødtes til Tingstedsmøde i landsbyens forsamlingshus, enige om.

Det er jo ikke bare udskolingen, det rammer, men hele byen. Vi er meget bekymrede for konsekvenserne her i Stjær. Det vil få stor betydning, for landsbyens trivsel. Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt

Jeanine Marie Bonadies

Scenariet er kommet i spil efter byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2020 besluttede sig for at se på, om man kan udnytte bygningsmassen mere optimalt på skoleområdet.

Opgaven er lagt hos Undervisnings- og Børneudvalget, der på sit møde i starten af november vedtog en række principper, for det videre arbejde med opgaven, blandt andet at skolerne skal være økonomiske og fagligt bæredygtige og have en lokal forankring. For at sikre det, skal overbygningsskoler som udgangspunkt have mindst to spor.

Stjærskolen har kun et spor i udskolingen i dag, og derfor er landsbyen bekymret for fremtiden.

Rammer hele landsbyen

"Det er jo ikke bare udskolingen, det rammer, men hele byen. Vi er meget bekymrede for konsekvenserne her i Stjær. Det vil få stor betydning, for landsbyens trivsel. Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt," siger Jeanine Marie Bonadies, der var en af initiativtagerne til Tingstedsmødet, der er en gammel tradition i landsbyen, hvor alle kan møde op og give deres besyv med.

"Vi har de seneste to år arbejdet på et udviklingsprojekt sammen med kommunen, Kulturkraftværket, som handler om, hvordan Stjær skal udvikle sig. Kulturkraftværket handler netop om, hvordan vi kan bevare vigtige landsbyfunktioner i en moderne og attraktiv landsby, herunder skolen. Derfor forstår vi ikke, at man kan komme med sådan en beslutning nu," forklarer hun.

Levedygtige landsbyer

Borgerne har nu besluttet at nedsætte en lokal arbejdsgruppe for at påvirke politikernes beslutning.

En af dem, der er med i arbejdsgruppen, er Helene Simoni Thorup, der også er medlem af Stjær Borgerforening. Hun forstår sagtens kommunes udfordring, men understreger, at det er vigtigt, man ikke undergraver mulighederne for at bevare velfungerende landsbyer.

Vi har allerede en meget høj kvalitet på Stjærskolen. Faktisk har vi markant de højeste karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Skanderborg Kommune. Stjærskolen får også i meget høj grad de unge videre på ungdomsuddannelser og fraværsprocenten for både elever og personale er en af de laveste i kommunen

Kristian Damgaard Kilt, skolebestyrelsesformand Stjærskolen

"Her i kommunen bor cirka 40.000 borgere i de fire-fem store byer og 20.000 i landsbyer. De sidste mange år er der flyttet ressourcer fra de små byer til de større byer. Vi skal passe på, at vi bevarer nogle aktive og levedygtige landsbyer, folk gerne vil bo i, hvor der er plads til udvikling og og ikke afvikling," understreger hun.

Lykkeligere på landet

"Nyere forskning viser, at vi der bor på landet, er lykkeligere end bymennesker. Vi kan noget på landet. Det handler rigtig meget om den nærhed, der er her. Vi kender hinanden, og har et supergodt netværk, og her spiller skolen en vigtig rolle."

Både Jeanine Marie Bonadies og Helene Simoni Thorup er bekymrede for, hvad en flytning af udskolingen kommer til at betyde for de unge i landsbyen.

"De er vant til at trygt nærmiljø, hvor alle kender alle. Børnene kender de andres forældre og omvendt. Her tages mange problemer i opløbet. Skal de nu et sted hen, hvor ingen kender dem? Oven i det kommer al den ekstra tid, de skal bruge på transport frem og tilbage, hvis beslutningen føres ud i livet," forklarer de.

"Det får også konsekvenser for foreningslivet i Stjær, når børnene forsvinder fra 6. klasse. De får venner andre steder og begynder at dyrke deres fritidsinteresser der. Så dør aktiviteterne her i byen ud," frygter de.

Skolekvaliteten er i top

På Stjærskolen har skolebestyrelsen forberedt sig til at tage imod politikerne mandag eftermiddag. Her hæfter man sig især ved det paradoksale i, at byrådet angiveligt vil styrke kvaliteten af skoletilbuddet, ved at samle udskolingerne.

"Vi har allerede en meget høj kvalitet på Stjærskolen. Faktisk har vi markant de højeste karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Skanderborg Kommune. Stjærskolen får også i meget høj grad de unge videre på ungdomsuddannelser og fraværsprocenten for både elever og personale er en af de laveste i kommunen," forklarer skolebestyrelsesformand Kristian Damgaard Kilt.

Såvel han som den øvrige bestyrelse har derfor meget svært ved at acceptere forklaringen om, at skolestrukturen skal ændres for at sikre kvaliteten

"Vi anerkender den udfordring, som kommunen står i. Vi ser en anden mulighed end politikerne, nemlig at nytænke skoledistrikterne og gøre Stjærskolen to-sporet. Vi har kvaliteten, vi har faglokalerne, vi har projektet Kulturkraftværket, der passer perfekt ind, og vi har en konkret plan for indfasning af det ekstra spor," understreger han og tilføjer:

"Jeg bliver for tiden massivt kontaktet af borgere, der vil høre mere om udskolingen, og som udtrykker deres bekymring for at miste den. Mange giver udtryk for, at de netop har bosat sig i Stjær, fordi der er en skole fra 0. til 9. klasse. I landsbyerne er skolepolitik lig med bypolitik, og mange oplever lokalt, at en flytning af udskolingen er lige med afvikling."

Publiceret 17 December 2019 19:00