Susie Frank har i samarbejde med SuperBrugsen opstillet en blomsterautomat, hvor der kan

Susie Frank har i samarbejde med SuperBrugsen opstillet en blomsterautomat, hvor der kan "trækkes" friske 24/7.

Blomsterautomat er et hit i Galten:

Friske blomster døgnet rundt

Susie Frank BlomsterDesign har i samarbejde med SuperBrugsen i Galten opstillet en automat med friske blomster døgnet rundt

Af
Grethe Bo Madsen

Galten En blomstrende succes har ramt Galten. I stedet for at ty til en dusk fra tanken, når du uventet bliver inviteret i byen, kan du nu hente en flot buket i en blomsterautomat fra SusieFrank BlomsterDesign ved SuperBrugsens indgang ud mod Søndergade.

Her kan du døgnet rundt hente blomsterbuketter - eller juledekortationer her i december måned - i samme stil og kvalitet som i butikken på Søndergade 16. Automaten har 18 rum med buketter og arrangementer i forskellige prisklasser fra 165 kroner og op til 300 kroner, og da der er køl i blomsterautomaten, er blomsterne altid er friske.

Samme princip som i slikautomaten

Princippet er det samme, som du kender fra slikautomaterne.

"Du kigger på udvalget af buketter og vælger det nummer, du gerne vil have. Derefter betaler du med dit dankort, hvorefter automaten åbner, og du kan tage buketten ud," forklarer Susie Frank, der er fået masser af gode tilbagemeldinger på den nye automat, der har været i drift i godt tre uger.

"Det er virkelig gået rigtig godt. Folk har taget automaten til sig, og jeg har endda været oppe nogle søndage og fylde op, fordi den var ved at være tømt," fortæller hun.

Princippet i blomsterautomaten er det samme som i slikautomaterne. Du vælger et nummer, betaler med dit dankort, og så kan du åbne automaten og tage buketten ud. Privatfoto

Princippet i blomsterautomaten er det samme som i slikautomaterne. Du vælger et nummer, betaler med dit dankort, og så kan du åbne automaten og tage buketten ud. Privatfoto

Positiv respons

"Flere af kunderne i butikken har fortalt, at de er meget glade for automaten, og at det er dejligt, der nu er den mulighed, når butikken er lukket. Det har reddet dem, når de skulle ud til noget uventet, eller ikke har haft tid til at købe en værtindegave. Der er også nogen, der fortæller, at de lige har taget en buket med hjem i weekenden, når de var oppe og hente morgenbrød, og at de har scoret lidt ekstra point på hjemmefronten på den konto," griner hun.

Publiceret 04 December 2019 09:21