Allerede i midten af november ankom julemanden i år til Ry med varsel om den travle tid, som ikke mindst forældre til småbørn og skolebørn nu går i møde. Foto: Per Bille

Allerede i midten af november ankom julemanden i år til Ry med varsel om den travle tid, som ikke mindst forældre til småbørn og skolebørn nu går i møde. Foto: Per Bille

Klumme:

En sygt dårlig nisse!

Kender du det - At slukke julelyset i øjnene på dit barn, fordi du simpelthen ikke har timer nok i døgnet til at følge med ræset i december måned?

Af
Marianne Bjerre

kommunikationskonsulent og mor til 3 skolebørn

Klumme Jeg er i lykkelige omstændigheder. Eller så lykkelige som de nu kan være, når man, alt for hurtigt, nærmer sig de 50. Men lykkelige fordi, jeg ikke har ikke noget arbejde. Selvfølgelig kun en momentan lykkefølelse, for det er jo klart fedest at have et arbejde.

Et velment og sikkert ydmygt ønske fra en pædagog i børnehaven eller en lærer på skolen om, at vi 'Fra i år indfører nissegaver i klassen', kan sammen med alle de andre små søde tiltag, hobe sig op til ubestigelige bjerge af 'hyggelige' ting vi gør sammen, selvfølgelig for børnenes skyld

Men lige i denne tid er det mig, der sidder på den gyldne gren og svælger i overskud til at hjælpe mine børn igennem julen. For ja, jeg mener ”hjælpe”.

Det sociale kodeks i Ry (det område, hvor vi tilfældigvis er havnet) er jo, at der ingen topgrænse er for, hvad en børnefamilie kan bidrage med i skoler og institutioner. Vi er jo så ressourcestærke i det her område.

Et velment og sikkert ydmygt ønske fra en pædagog i børnehaven eller en lærer på skolen om, at vi 'Fra i år indfører nissegaver i klassen', kan sammen med alle de andre små søde tiltag, hobe sig op til ubestigelige bjerge af 'hyggelige' ting vi gør sammen, selvfølgelig for børnenes skyld.

Nissegaver, forældrepapirklip, luciaoptog, tur til Den gamle By, juletur til Bruuns Galleri, juleafslutninger med og uden hjemmebragt mad - der selvfølgelig altid begynder kl. 15.00 - og ikke at forglemme krybbespil.

Samtidig kører de sædvanlige trivselsarrangementer, legegrupper og indsamling til studieturen, hen over hele året.

Gang det hele med tre

Alt sammen meget fint, men for en gennemsnitsbørnefamilie i Ry betyder det, at du skal gange det hele med 3.

Jeg har oprigtigt ondt af forældre i børnerige familier i denne tid. Sådan ægte, helt ned i maven.

For ja, de har selv valgt at sætte børn i verden, men samtidig står der to forældre - nogle gange endda kun en - der samtidig skal kæmpe om pladsen på et trængt arbejdsmarked.

Jeg havde ikke taget det alvorligt. Nissegaver herregud! Vi havde 67 andre arrangementer indenfor fire uger og to jobs, der begge fyldte på den gode side af 40 timer om ugen, så nissegaver kunne ikke være vigtige

Især kvinderne skal holde sig til for at få et navneskilt på chefgangen, eller bare få lov at beholde et job, der kan være attraktivt for andre.

Man modtager nemlig ikke nogen fortjenstmedalje ved at tage tre gange barsel og derefter bede om at gå ned i tid. Alene for at have mere overskud til sine børn.

Og manden kan godt vinke farvel til sit stabile jegholderrøvenoppepåvoresøkonomi-job, hvis han vil ned i tid, eller bare have mere end de obligatoriske to ugers barsel.

Så det er altså ikke kun et spørgsmål om, at vi skal prioritere vores børn i julen, for det er jeg ret sikker på, er alle forældres hedeste ønske.

Men det er også et spørgsmål om, at pædagoger og lærere ikke pålægger forældrene yderligere små julelege, end dem de selv vælger at lave derhjemme.

Nissegaver herregud

Jeg har selv stået en mandag morgen i tisregn på parkeringspladsen udenfor mine børns skole med en lille samvittighedsfuld dreng – storgrædende - imens han hikster: 'Jeg er verdens dårligste nisse!'

For han havde prøvet at få mig til at forstå, at nissegaver - mindst to om ugen - til en anden dreng eller pige i klassen, er vigtige.

Vigtige for ham, for ikke at falde udenfor det sociale kodeks vi har stillet op, og vigtige for ikke at skuffe den pige, han var nisse for.

Jeg havde ikke taget det alvorligt. Nissegaver herregud! Vi havde 67 andre arrangementer indenfor fire uger og to jobs, der begge fyldte på den gode side af 40 timer om ugen, så nissegaver kunne ikke være vigtige.

Dette måtte skolen da også kunne forstå.

Men det var de. Jeg så mig selv, stå der i regnen med slathår og øjenmakeup ned ad kinderne og sige febrilsk til drengen: 'Jeg har en brugt læbepomade eller et USB-stik. Kan du bruge noget af det?'

Den lille dreng kigger op på mig med det blik, man aldrig glemmer. Vender sig om og går duknakket ind på skolen med våde, opsvulmede øjne.

Ind til endnu en dag med dårlig samvittighed over ikke at kunne levere det, som forventes. Flov over en mor, som ikke kan følge med.

Fred forældrene

Men tilbage til starten, for nu er jeg jo i lykkelige omstændigheder. Selv hverdagspromillen holdes i ave med trendy hvid gløgg, vi lader som om, smager godt. Uden arbejde og oceaner af tid til at angribe alle juleudfordringerne.

Status er pt., at jeg i går slap ungerne løs i Normal med 100 kr. hver til indkøb af nissegaver. Havde ikke lige forudset, hvor meget man egentlig får for 100 kr. i Normal, og dette er ikke en reklame. De fik hver især et utilsigtet stort bjerg med hjem af slik, som de selv med stor fornøjelse pakkede ind, og som nu ligger klar.

'YES, jeg bliver en sygt god nisse i år!' Jublede drengen, og morens hjerte helede en lille smule mere, selvom hun havde givet køb på alle principper om antiforbrug og minusslik.

Når de lige om lidt ringer fra skolen og siger, at det har taget overhånd, og 'det var jo slet ikke meningen', så må jeg fortælle historien om den dag på parkeringspladsen. Siger man A, må man også være klar til at sige B.

Indtil julefreden sænker sig, så lad os frede forældrene.

Vi ses derude!

Publiceret 03 December 2019 16:30