Kasper Sørensen er énmandshæren bag Fortællekunsten, der besøger fem Skanderborg-skoler med fortællingen 'Guavajagten'. Pressefoto

Kasper Sørensen er énmandshæren bag Fortællekunsten, der besøger fem Skanderborg-skoler med fortællingen 'Guavajagten'. Pressefoto

Fortælleteater for de små på fem skoler

Gl. Rye Skole, Gyvelhøjskolen, Låsby Skole, Skanderborg Realskole og Stilling Skole får besøg

Elever på 4.-6. klassetrin på en række skoler i Skanderborg Kommune får nu mulighed for at stifte bekendtskab med et drabeligt fantasidyr, når Fortællekunsten besøger kommunen som en del af Kulturpakkeordningen.

Det er fortælleren Kasper Sørensen, der er énmandshæren bag Fortællekunsten, som har turneret landet tyndt i mange år med historie fortalt med indlevelse og stort engagement.

18.-21. november udfolder han sin fortællekunst på Gl. Rye Skole, Gyvelhøjskolen, Låsby Skole, Skanderborg Realskole og Stilling Skole. Med sig på scenen har han kun sig selv - ingen kulisser eller rekvisitter.

Den historie, som Kasper Sørensen har med på turné, hedder 'Guavajagten' og handler om en syvårs dreng, der bliver sendt ud på en lang rejse, hvor han skal finde er noget af en drabelig skabning – nemlig en guava.

Guavaer er større end bjørne. De har skarpe kløer og øjne, der lyser rødt af ren ondskab. Og så er deres skind er så tykt, at man ikke kan skyde dem med et almindeligt jagtgevær.

Publiceret 16 November 2019 10:00