VIDEO: Fra jord til bord:
Vildtet parteret på skole i Skanderborg
Naturfagsundervisningen blev levet helt ud, da 1. klassetrin på Morten Børup Skolen fik besøg af en jæger og hans jagtudbytte
SKANDERBORG "Når I spiser frikadeller derhjemme, har grisen også hængt sådan her først - men det ser I jo ikke."
Det er skudt i går, så vildtet er helt frisk
Jæger Thomas Rokamp Brøner kom nærmest direkte fra en jagt i Sønderjylland, da Morten Børup Skolens 1. klassetrin havde 'Fra jord til bord' undervisning.
"Det er skudt i går, så vildtet er helt frisk," siger Thomas, der også er far til eleverne Rosa og Viggo på skolen. De står sammen med deres kammerater og kigger meget interesseret på rådyret - eller rålammet, som de får at vide den hedder - mens jægeren gør klar til at partere.
Hvorfor damper det?
Midt på pladsen er der gang i bålet. En gryde med grøntsager er sat i kog,. Det får en af pigerne til at spørge lærer Marianne Buskov, hvorfor det damper.
"Det er et rigtig godt tegn. For når vandet koger, bliver grøntsagerne bløde og når vi har skåret fasankødet i små tern, så skal det også ned i det kogende vand, hvor det kan afgive en god smag," fortæller Marianne sin nysgerrige elev.
Eleverne er meget stille og kigger spændte med, da dyrenes indvolde bliver taget ud. Rålammet får trukket pelsen af.
"Er der nogen som ved, hvormange hjortearter vi har i Danmark," spørger Thomas.
Formiddagen slutter med at smage på vildtet.
Publiceret 15 November 2019 11:30