Indvielse af Tinbæksøen i Skovby i 2019, hvor foreninger og borgere var aktive i udviklingen af området ved de anlagte regnvandssøer. Foto: Per Bille

Indvielse af Tinbæksøen i Skovby i 2019, hvor foreninger og borgere var aktive i udviklingen af området ved de anlagte regnvandssøer. Foto: Per Bille

Fokus på nedbør:

Klimafyrtånet skal stå i Skanderborg

Skanderborg Forsyning skal samle klimaeksperter og formidle de bedste løsninger før oversvømmelser

SKANDERBORG Når kraftige og vedvarende nedbør vælter ned, og grundvandet til stadighed bevæger sig længere op mod jordoverfladen, bliver kommunens byer ofte udfordret, og der kan opstå oversvømmelser.

Forudsigelser for klimaets udvikling peger i retning af, at vejrhændelserne vil udfordre os endnu mere i fremtiden, så derfor kan det være godt at vide, at vi i Skanderborg Kommune er rigtig langt med at klimatilpasse de mest udsatte områder.

Kontrakt til to mio. kroner

Skanderborg gør det så godt, at Region Midtjylland netop har underskrevet en kontrakt på to mio.kr., der betyder, at AquaGlobe, drevet af Skanderborg Forsyning, og Klimatorium i Lemvig, skal være stedet for formidling og vidensudveksling af de bedste klimatilpasningsløsninger i regionen.

"Vi er de mest erfarne"

En stolt forsyningsdirektør glæder sig til at fremvise de mange klimatilpasningsløsninger.

"Vi er i Skanderborg blandt landets mest erfarne på klimatilpasning, da vi har været i gang i flere år. Samtidig har vi været nogle af de første til at bruge borgerinddragelse i stor skala i udviklingen af projekterne."

"Vi kan se, at den værdi det tilfører lokalområder at kombinere klimatilpasning med rekreative elementer i samarbejde med beboerne langt overstiger værdien ved traditionelle løsninger. Og så er det ofte langt billigere. Vi oplever stor efterspørgsel på erfaringsudveksling fra andre kommuner," siger Jens Bastrup, direktør i Skanderborg Forsyning.

wuf

Publiceret 08 November 2019 10:00