Ifølge forskningschef Hans Tor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut har mange kommuner en fast tro på, at vækst er godt. Men væksten har konsekvenser, og det er dem, Skanderborg oplever nu. Pressefoto

Ifølge forskningschef Hans Tor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut har mange kommuner en fast tro på, at vækst er godt. Men væksten har konsekvenser, og det er dem, Skanderborg oplever nu. Pressefoto

Ekspert: Skanderborg kan være på vej til at vokse sig ihjel

"Bosætningskampagner er som en ketchupflaske: Det hele kommer på én gang, og så gør det ondt," siger forskningschef om de problemer, vækstkommuner som Skanderborg typisk slås med

Af
Grethe Bo Madsen

Skanderborg gør egentlig bare det samme, som andre forstadskommuner til Aarhus gør. Ifølge forskningschef Hans Tor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut ligner udviklingen i Skanderborg udviklingen i Odder og Silkeborg og flere andre østjyske kommuner.

Her bosætter man sig, hvis man vil have lidt billigere boliger, er træt af storbyen og gerne vil have noget mere natur.

Alt det, børnefamilierne drømmer om

"Og her ligger Skanderborg forbløffende godt i forhold til Aarhus, med både motorvej og kollektiv trafik, der gør det nemt at komme frem og tilbage, og samtidig har Skanderborg alle herlighederne med søer og smuk natur. Så Skanderborg er måske bare lidt mere attraktiv end de andre forstadskommuner," forklarer forskningschefen og fortsætter:

"Tilflytterne er typisk de unge familier, der efter en tid i Aarhus nu vil stifte familie og overvejer, hvor de så skal så flytte hen. Her får de øje på Skanderborg, og alt lyder jo godt. Kommunen har alt det, unge mennesker drømmer om."

Dyrt at være attraktiv

"Der er bare den hage ved det, at børn skal i daginstitution, skole og SFO, der skal bygges og hyres personale, og det er en ret dyr udgift. Det betyder et ordentligt træk på kontoen, som det ikke er sikkert, de "gamle" skatteydere i kommunen kan bære. Kommuner som Skanderborg kan derfor vokse sig ihjel, hvis de bare giver los."

Men på den lange bane kan det godt give overskud, forklarer Hans Tor Andersen. For når tilflytternes børn forlader skolen, går der en lang årrække, inden de får brug for pleje, og i den periode overstiger skatteindtægterne udgifterne.

"Så på den lange bane skulle det gerne balancere. Men der er reelt ingen, der ved, om det også gør det," konstaterer han.

Her ligger Skanderborg forbløffende godt i forhold til Aarhus, med både motorvej og kollektiv trafik, der gør det nemt at komme frem og tilbage

Udviklingen i Skanderborg er et spejl af udviklingen i mange andre forstadskommuner med voldsom vækst.

"Udviklingen i Skanderborg er sammenlignelig med det, vi så i forstadskommunerne til København for år tilbage, hvor en eksplosiv vækst gav likviditetsproblemer af voldsomme dimensioner," forklarer Hans Tor Andersen.

Flere problemer forude

Men problemerne her og nu er kun første del af en større problematik. For efter en periode med et voldsom pres på institutioner og skoler opstår det modsatte problem, nemlig en periode med et gevaldigt kapacitetsoverskud.

Der er bare den hage ved det, at børn skal i daginstitution, skole og SFO, der skal bygges og hyres personale, og det er en ret dyr udgift

"Fra at opleve et voldsomt pres på hele børneområdet, så er der pludselig ingen børn. Familierne bliver midaldrende og der går 15-20 år, før der kommer børn igen. Derfor ser man den her stødkogning af problemerne i stedet for en jævn udvikling. Det kan ikke klares med glidende tilpasninger, det er dyrt, men der skal jo være pladser. Noget af det er lovpligtigt, og her hjælper ingen kære mor," understreger forskningschefen.

"Så lige nu betyder væksten i Skanderborg en masse udgifter, som sprænger budgettet. Det er den rene jammer, men omvendt, så kan gevinsten vente lige om hjørnet, når udgifterne falder og indtægterne vokser."

Ketchup-effekten

I forskningschefens øjne er udviklingen i Skanderborg og andre kommuner med en aktiv bosætningspolitik lidt at sammenligne med ketchup.

"Bosætningskampagner er som en ketchupflaske: Det hele kommer på en gang, og det gør ondt, når det kammer over."

Men hvad kan kommunerne egentlig selv gøre for at styre tilflytningen. Her peger Hans Tor Andersen på kommuneplanlægningen.

"Hele ideen med langtidsplanlægningen er jo, at man skal forsøge ikke at blive fanget på det gale ben," siger han, og peger på, at kommunen sagtens kan trække en sagsbehandling i langdrag, hvis det er for at undgå flaskehalsproblemer.

"Skanderborg skulle nok har trukket i nødbremsen og sagt stop for flere tilflyttere. Men det er der ikke rigtig nogen kommuner, der tør sige. Det giver jo et dårligt image. Og tilflytningen er jo også positiv i den forstand, at der kommer fuld gang i livet med god stemning, et blomstrende butiksliv og et byggeri i fremdrift. Måske har man bare satset for meget på at ville have vækst, og er nu endt lige over det, man havde håbet på,"

Tyrkertro på vækst

Forskningschefen understreger, at det er utrolig svært at forudsige den demografiske udvikling, og at mange kommuner som Skanderborg kom ud på den anden side af finanskrisen til en situation, hvor den vækst, man havde oplevet indtil da, var vendt.

Pludselig stoppede tilflytningen, og folk kunne ikke sælge deres boliger.

"Nogle kommuner blev desperate, fordi der nu skete en fraflytning, og oftest var det dem, man helst ville holde på, som flyttede væk. Derfor har man fået den her tyrkertro på, at kan vi tiltrække nye tilflyttere og vokse, så kan vi vende udviklingen. Men der er konsekvenser, og det er dem, Skanderborg oplever nu."

Publiceret 07 November 2019 11:30