Sådan så det ud, da bygningerne på Bytorvet i Ry blevet revet ned. Naboerne savner viden om, hvad der nu skal ske. Privatfoto

Sådan så det ud, da bygningerne på Bytorvet i Ry blevet revet ned. Naboerne savner viden om, hvad der nu skal ske. Privatfoto

Ry Bytorv:

Hvor bliver dialoggruppen af?

Naboerne til byggeriet på Bytorvet er frustrerede over manglen på information

Af
Claus Sonne

Hvor bliver følgegruppen af? Og dialogen?

Sådan lyder spørgsmålet fra 'Dialoggruppen for og imod det massive byggeri ved Bytorvet i Ry' - selvfølgelig i forbindelse med det kommende byggeri på Bytorvet. Gruppen påpeger, at der i byrådsindstillingen fra den 19. december 2018 står, 'at byrådet indstiller, at der nedsættes en følgegruppe med naboer til byggeriet, bygherre og Skanderborg Kommune i byggeperioden'.

Udfordringen i denne sammenhæng er imidlertid, at byrådet kun kan indstille og ikke bestemme.

"Vi har som politikere ikke nogen mulighed for at sige til en bygherre, at der skal laves en følgegruppe. Vi synes, det er dumt ikke at lave en sådan gruppe, så vi opfordrer til det ved alle større byggerier, fordi en god dialog kan tage rigtig mange problemer i opløbet. Det viser al erfaring," siger Claus Leick (SF), formand for Miljø- og planudvalget.

Claus Leick kan godt forstå, at naboer til byggeriet på Bytorvet gerne vil vide mere, men:

"Det eneste, der er sket i sagen, er at kommunen har givet bygherren en nedrivningstilladelse. Der er ikke givet en byggetilladelse, så bygherre kan ikke gå i gang med at bygge," konstaterer Claus Leick.

Publiceret 24 October 2019 19:00