Udsugningsanlægget på toppen af de nye ungdomsboliger på Regnbuevænget i Skanderborg er for højt og skal forkortes samt afdækkes.

Udsugningsanlægget på toppen af de nye ungdomsboliger på Regnbuevænget i Skanderborg er for højt og skal forkortes samt afdækkes.

Spritnyt byggeri er for højt og skal 'forkortes'

"Man kan med rette spørge, hvad der er gået galt i denne sag," siger Claus Leick (SF), formand for Miljø- og planudvalget

Af
Claus Sonne

Det for nyligt afsluttede byggeri på Regnbuevænget, der har kastet 30 ungdomsboliger af sig, er en meter for højt og skal derfor gøres lavere. Det har Miljø- og planudvalget besluttes.

Skurken i sagen er et meget markant ventilationsanlæg på den gule bygnings tag. Anlægget betyder, at den samlede byggehøjde overskrides - og så skal ventilationsanlægget i øvrigt inddækkes.

"Man kan med rette spørge, hvad der er gået galt i denne sag," siger Claus Leick (SF), formand for Miljø- og planudvalget.

I den oprindelige byggetilladelse fra 2017 optræder ventilationsanlægget ikke. Men byggeriet bliver af to omgange for dyrt, så i den 3. byggetilladelse, fra august 2019, kommer anlægget i spil. Dog med den betingelse, at byggehøjden overholdes samt at anlægget inddækkes.

"Derfor har vi givet bygherrer, Skanderborg Andelsboligforening, besked om, at byggeriet skal lovliggøres," fortæller Claus Leick.

Publiceret 24 October 2019 11:30