Irvin og Oskar har brugt mange timer sammen for at skabe dokumentar-serien '24-timer'.

Irvin og Oskar har brugt mange timer sammen for at skabe dokumentar-serien '24-timer'. "Og vi har ikke altid været enige, Oskar ser det jo fra vinklen bag kameraet, jeg ser det på en anden måde," siger Irvin Beckovic. Foto: Michael Wulff

Irvins YouTube-kanal skal vække debat

19-årig knægt fra Galten prøver os af

Af
Michael Wulff

GALTEN ”Hva’ så Irvin!” - ”Hva’ så Gustav!”

En ung fyr drøner forbi på sin cykel ved Bagerhuset Galten og får øje på Irvin Beckovic, som er i færd med at tage paryk på.

Vi parkerede i Bruuns Galleri i Aarhus, men inden vi nåede helt op med rulletrappen, vendte alle sig om mod mig. Aldrig har jeg set så mange ondskabsfulde blikke.

Den 19-årige Irvin, som vi flere gange har fortalt om her i Uge-Bladet, har igen gang i et projekt, der kan få folk til lige at kigge.

”Oskar og jeg har lavet en dokumentar-serie til min YouTube-kanal,” siger Irvin, som du finder ved at søge 'Irvin Von Beckovic'.

17-årige Oskar Lund Mullally kommer også fra Galten og har været bag kameraet.

Ny film hver tirsdag

De fem 15-20 minutter lange indslag går under fællestitlen ’24 timer.’ Første afsnit kommer tirsdag 22. oktober.

Irvin Beckovic har ønsket at vise forskellige forhold i samfundet.

”Jeg var ’skralder’ i et døgn. Rodede rundt i skraldespande og fandt mad i containere, som jeg levede af det døgn."

Skræmmende oplevelse

Det mest skræmmende afsnit i serien rummer oplevelsen af, at bevæge sig ud i det offentlige rum iført en niqab, som Folketinget godt nok vedtog at sætte ind under tildækningsforbuddet 1. august 2018.

Men Irvin måtte lige prøve at se reaktionen. Og den kom prompte.

”Vi parkerede i Bruuns Galleri i Aarhus, men inden vi nåede helt op med rulletrappen, vendte alle sig om mod mig. Aldrig har jeg set så mange ondskabsfulde blikke,” fortæller den 19-årige.

Imens filmede Oskar, men han følte også udfordringen ekstrem.

”Det var svært at rette kameraet mod mennesker, som så så vrede ud.”

Jeg skulle på toilettet på et tidspunkt. Det var svært og tog rigtig lang tid. Irvin lod benene tape sammen og sad i kørestol.

Drag queen i Horsens

Afsnit 3 og 4 omhandler Irvin som kørestolsbruger med benene tapet sammen - og drag queen.

”Jeg skulle på toilettet på et tidspunkt. Det var svært og tog rigtig lang tid,” siger Irvin og bliver bekræftet at Oskar, som ventede udenfor.

”Drag queen var det sjoveste. Alene det at sætte sig ind i en helt anden mental tilstand og få fuld krigsmaling på.”

Knægten på cyklen i Galten er for længst spurtet væk.

”Han kender mig, fordi jeg også er vikar i Galten Junior- og Ungdomsklub.”

Publiceret 22 October 2019 11:30