Signe Lindkvist var så imponeret over Jonathan Bendtsen fra Skanderborg, at hun valgte at bruge sin guldknap på ham. Fotokredit: Per Arnesen/TV 2

Signe Lindkvist var så imponeret over Jonathan Bendtsen fra Skanderborg, at hun valgte at bruge sin guldknap på ham. Fotokredit: Per Arnesen/TV 2

Danmark har talent: Går Jonathan fra Skanderborg i finalen?

Spændingen udløses lørdag kl. 21

Efter at have imponeret dommerne i 'Danmark har talent' er 26-årige Jonathan Bendtsen fra Skanderborg igen klar til at indtage scenen. Denne gang er det dog live, når han på lørdag 19. oktober klokken 21.00 skal performe på landsdækkende tv – foran et stort publikum og dommerne Signe Lindkvist, Peter Frödin, Sus Wilkins og Simon Jul.

Jonathan går under kunsternavnet Johnny, og for få uger tilbage lavede han et show med en diabolo kombineret med akrobatik og komik. Publikum og dommere var underholdt fra start til slut, og især dommer Signe Lindkvist var imponeret, da hun valgte at bruge sin guldknap på ham. Han har tidligere optrådt professionelt i cirkus, og han har derfor brugt masser af tid på at øve sig. I seks år har han beskæftiget sig med cirkus – og særligt diabolo(s).

Johnny, der fik Signe Lindkvists gyldne knap til sin audition, kommer med et helt nyt show på lørdag, der viser, at han også er overlegen i andre ny-cirkus-discipliner.

35 nøje udvalgte talenter

Johnny er blandt de 35 nøje udvalgte talenter, der gået videre til liveprogrammerne i 'Danmark har talent'.

På lørdag skal han dyste mod seks andre optrædende om en plads i finalen, blandt andet dansegruppen Kompagni 8 og vovehalsen Alex.

Fotokredit: Per Arnesen/TV 2

Fotokredit: Per Arnesen/TV 2

Fotokredit: Per Arnesen/TV 2.

Fotokredit: Per Arnesen/TV 2.

Publiceret 17 October 2019 10:00