Susanna Enemark og Karsten Højbjerg genåbner Louis Nielsen i Adelgade 85 torsdag 17. oktober. Butikken har fået et helt nyt design. Pressefoto

Susanna Enemark og Karsten Højbjerg genåbner Louis Nielsen i Adelgade 85 torsdag 17. oktober. Butikken har fået et helt nyt design. Pressefoto

Skanderborg: Brillebutik genåbner

Efter endt renovering er Louis Nielsen klar med en ny butiksoplevelse

Efter flere ugers renovering står Louis Nielsens butik i Skanderborg klar. Torsdag 17. oktober åbner butikken i Adelgade 85 dørene igen, og indehaverne, Susanna Enemark og Karsten Højbjerg, inviterer indenfor i deres helt nye butik.

"Vi er fortsat at finde på vores gode placering i Adelgade 85, men ellers er alt forandret. Vores butik er blevet markant større og samtidig er den blevet gennemrenoveret og har fået et helt nyt design," fortæller Karsten Højbjerg i en pressemeddelelse.

Karsten Højbjerg og Susanna Enemark har udvidet butikken for at få plads til endnu flere kunder og generelt gøre butiksoplevelsen endnu bedre.

Begge glæder sig til at genåbne butikken, der i flere uger har holdt til midlertidigt i Adelgade 84.

Mere plads betyder også, at der bliver mulighed for at udstille de mange brillekollektioner, som butikken har, på en helt ny måde.

Udover at blive større og komplet redesignet, bliver butikken også tilpasset personer med handicap. Ved indgangen kommer der således en rampe, som gør indgangen til butikken meget nemmere. Generelt får butikken en indretning i venterum og synsprøverum, der giver god plads til personer med handicap.

"Med det nye butiksdesign sikrer vi, at både indgangen og butikken i det hele taget bliver handicapvenlig," siger Karsten Højbjerg.

Susanna Enemark og Karsten Højbjerg investerer deres egne penge i den nye butik, og selvom der er tale om et markant beløb, ryster ingen af dem på hånden over deres investering.

De mener begge, at det er vigtigt at investere i den by, som de elsker.

Åbningsfest

Susanna, Karsten og kollegerne inviterer indenfor til stor åbningsfest 17. oktober og helt frem, til og med 26. oktober. Alle håber de, at mange kunder, både eksisterende kunder og nye kunder, vil kigge forbi butikken.

"Vi inviterer til et kæmpe brag af en fest 17.-26. oktober. Vi håber naturligvis, at rigtig mange vil kigge forbi og se vores nye butik, som vi er meget stolte over," fortæller Susanna Enemark.

Publiceret 09 October 2019 08:05